fredag den 7. februar 2020

Anmeldelse: Fortabt uden ham af L. Sherman

Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo.



  • Titel: Fortabt uden ham
  • Forfatter: L. Sherman
  • Serie: Fortabt i Aarhus #4
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Erotisk
  • Forlag: Nelumbo
  • Udkommer: 1. marts 2020
  • Læst: Februar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️


Om bogen:

I Fortabt i Ham forlod vi Mikkel uden Jake. Det, der tydede på at blive århundredets kærlighedseventyr, er brast. Jake er rejst hjem til Australien og har overladt Mikkel til sin skæbne: det familiedynasti, han var født ind i. Mikkel føler sig forrådt af sin eneste ene, men Jake ville ikke have kunnet tilgive sig selv, hvis Mikkel ikke havde fået muligheden for at forfølge sin fødselsret. Mikkel resignerer og fortsætter sit liv som en skuespiller i sin fars teaterstykke. Heldigvis er alt ikke kun en sort/hvid film. Han har nogle dejlige mennesker i sit liv, der holder ham oppe, når alt synes mest trist. På den anden side af verden slikker Jake sårene i den første tid efter bruddet, men finder sit gamle jeg frem og vælger livets glæder til.
Vores to hovedpersoner skal etablere sig uden hinanden og bygge tilværelser op på hvert sit kontinent. 10 år skal der gå, før deres veje krydses, og de kolliderer igen. Her starter Fortabt uden Ham. Er kemien lige så eksplosiv som før? Kan de tilgive hinanden?  Eller er det for sent?
Dette er fjerde bind i L. Shermans Fortabt i #aarhus serie og efterfølgeren til Fortabt i Ham. Husk, der som altid er en tilhørende spilleliste på Spotify. Søg på bogens titel for at finde den.

Min vurdering:

Endnu en gang er vi tilbage hos Mikkel og Jake. Denne gang er der gået 10 år og meget er sket på de år. Mikkel er blevet gift, har fået en datter, Liva og er blevet skilt igen. Knapt er ægteskabet gået i gang før Mikkel bryder sammen og fortæller Tine om Jake. Tine er højgravid med Liva, men heldigvis finder de en perfekt løsning og lever som mand og kone indtil Mikkels fader dør.
Mikkel og Tine har et fænomenalt forhold og vil gøre alt for Liva. Og jeg som læser kan tydelig mærke kærligheden fra far og mor til datteren og omvendt. Og selv i Mikkel og Tines forhold skinner kærligheden til hinanden tydeligt igennem.
Sammen rejser trekløveret til Australien, da Mikkels firma har opkøbt Jakes firma. Her begynder de på et nyt liv, og meget sker. Hvad vil jeg ikke fortælle.
Dog kan jeg fortælle at Jake i mellemtiden er blevet gift og lever sammen med Adrian.
Jeg vil ikke fortælle så meget mere, da det vil ødelægge oplevelsen ved at læse bogen. Jeg kan dog fortælle at hvis du er vild med fortabt i ham, bliver du det i den grad også med fortabt uden ham.
Den er velskrevet, gennemtænkt, fuld af overraskelser og jeg indrømmer, jeg græd flere gange under læsningen. Det gik pludselig op for mig at det var ved at være tid til at sige farvel til Mikkel og Jake og det er jeg slet ikke parat til endnu. Jeg vil høre mere om deres liv.
Louisa, du har gjort det igen. Du har skrevet en fanfuckingtastisk historie. Ja undskyld mit franske. Og jeg er vild med den playliste til denne bog. Især Sex on the beach 😉
Jeg sender fem mega store 🧡💛💚💙💜 ud af fem ️ af sted sammen med denne bog. Jeg har tabt mit hjerte til disse mænd og jeg håber andre vil tage dem til sig og nyde deres historie.

Slut vil jeg bare sige, at der kommer en overraskelse sidst i bogen og den er fantastisk.

Til allersidst vil jeg gerne takke dig, Louisa, for den store tillidserklæring du har vist mig ved, at jeg har fået lov til at følge processen med denne bog.
Jeg har fulgt Louisa tæt og fået lov til at få lidt kapitler hen ad vejen for at læse med og komme med mine kommentar. Dette har gjort at denne bog har en særlig plads i mit hjerte.