torsdag den 30. april 2020

Anmeldelse: Der går altid et tog til New York af Carey Heywood

Denne anmeldelse er for Palatium Books



·                     Titel: Der går altid et tog til New York
·                     Serie: Woodlake #2
·                     Forfatter: Carey Heywood
·                     Sprog: Dansk
·                     Antal sider: 280
·                     Genre: Roman
·                     Originalsprog: Engelsk
·                     Originaltitel: Fix Me Not
·                     Forlag: Palatium books
·                     Oversætter: Camilla Engkjær Laursen
·                     Udkom på dansk: 2020
·                     Læst: April 2020
·                     Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️


Om bogen:

Paige Sullivan er netop hjemvendt fra New York med kufferten fuld af skuffelser. Hun har mistet sit firma, sin kæreste og alle sine penge. Paige bor på sin mors sofa i Woodlake, New Hampshire, mens hun prøver at finde ud hvad næste skridt skal være. Hun drømmer om at kunne genoptage karrieren som eventplanner måske i Texas, hvor der ikke er nogen, der kender hende. Hvad Paige ikke drømmer om, er at gøre rent for andre, stå i en sølle kaffebar om dagen og et endnu mere sølle værtshus om aftenen for at skrabe penge sammen til sin drøm.
Asher Thompson har bygget sit eget hus udenfor Woodlake, og det passer ham forrygende at bo helt alene uden at blive forstyrret af andre. Han er lidt af en eneboer og bruger al sin tid på sit arbejde som selvstændig snedker og er egentlig godt tilfreds. Hans familie besøger ham fra tid til anden dels for at bade i den sø, der ligger på grunden, dels for – uden held – at få ham til at være mere social.
Da Paige bliver nødt til at overtage rengøringstjansen hos Asher, bliver hans fredelige liv og omgivelser fuldstændig forandret. For selvom de irriteres vanvittigt over hinanden, sker der noget når modsætninger mødes.
Der går altid et tog til New York er andet bind i Woodlake-serien. I første bind ET RIGTIGT HÅNDVÆRKERTILBUD mødte vi Finley og Ashers storebror, Noah.

Min vurdering:

Endnu en gang har jeg fornøjelsen af at læse en roman af Carey Heywood og endnu en gang sidder jeg med en fantastisk følelse efter at have afsluttet bogen.

Asher er en eneboer og nyder at være i sit eget selskab lige ind til hans rengøringsdame, Millie, kommer til skade og hendes datter, Paige skal tage over og hjælpe med rengøringen og indkøbene.

Paiges firma er gået konkurs, og nu prøver hun at finde sig selv og finde tilbage til arbejdslivet igen.

Det er så tydeligt at Asher og Paige ikke kan fordrage hinanden. Men fra det ene tidspunkt til det andet bliver de forelsket. Der er ikke rigtig lagt op til de store følelser pludselig kysser de og så går det ellers bare derud af.

Og som altid sker der noget der gør at parret bliver adskilt. Hvad må du selv læse dig til og om de ender sammen, er du også nødt til selv at finde ud af.

Og så blev jeg selv en lille smule forelsket i Asher, han er selvsikker, selvforsynende, lækker og alfa.
Paige, hvad kan jeg sige andet end hun er en fantastisk kvinde der ikke er bange for at springe ud i noget nyt. De to klæder hinanden.

Jeg vil give denne bog fire ud af fem. Grunden til den ikke lige får den femte med er, at jeg synes der mangler noget i forhold til deres tanker om hinanden og hvornår deres følelser ændres.

Jeg er vild med Carey Heywood, hun skriver lige ud af landevejen, det er altid en fornøjelse at læse hendes bøger og jeg glæder mig allerede til den næste. Denne bog er sjov, sød, fængende og hurtigt læst, da man bare ikke kan lægge den fra sig.




Om forfatteren: 

New York Times og USA Today bestseller-forfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. 
Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.



tirsdag den 28. april 2020

Anmeldelse: Sange i skumringen af Camilla Davidsson

Denne anmeldelse er for Palatium Books



·         Titel: Sange i skumringen
·         Serie: Emma #4
·         Forfatter: Camilla Davidsson
·         Sprog: Dansk
·         Antal sider: 279
·         Originalsprog: Svensk
·         Originaltitel: Sånger i skymningen
·         Forlag: Palatium books
·         Oversætter: Rane Rørdam Knudsen
·         Udkom på dansk: 2019
·         Læst: April 2020
·         Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤


Om bogen:

Emma er gået fra Alex efter den ufrivillige abort. Hans overfladiske liv, pedantiske tendenser og sygelige moderbinding har vist sig at være mere, end forholdet kunne bære. 

Ulykkelig over det forliste parforhold og særligt den mislykkede graviditet begynder Emma igen at synke ned i modløsheden. Det hele virker ørkesløst, og vennerne og karrieren på det smarte bureau er ikke nogen erstatning for hendes store tab. Den eneste trøst er hendes genoplivede forbindelse til Olle, der som den eneste synes at forstå hende. 

For at finde en ny begyndelse beslutter hun sig for endnu en pilgrimsvandring; endnu en Camino. Emma tager de seks uger fri, rejser til Spanien og kaster sig ud på den 800 kilometer lange vandring for anden gang i sit liv. 

Men turen bliver kort. Efter kun få dages vandring modtager Emma et opkald hjemme fra Sverige. Hendes dybt alkoholiserede mor har fået et slagtilfælde og er nu indlagt på hospitalet, hvor hendes krop langsomt, men sikkert er ved at sætte ud. Emma må forstå, at hendes mor ligger på det yderste. Hun bliver nødt til at afbryde Caminoen og tage hjem til familien og den dødssyge mor. 

Emma når at komme hjem, før moren dør, men i kølvandet på familietragedien må Emma nu prøve at forsone sig med en vanskelig opvækst som datter af en alkoholisk mor og en fraværende far. En mental rejse, som bestemt ikke gør det lettere at etablere et meningsfuldt forhold til Olle. 


Min vurdering:

Sidste bog om Emma.

Efter en ufrivillig abort går Emma fra Erik, synker hun igen ned i modløshed og beslutter sig derfor for at tage endnu en pilgrimsvandring, men knapt er hun kommet i gang før hun bliver kaldt hjem til Sverige, da hende mor bliver indlagt på sygehuset. Emma når lige hjem i tiden inden moderen dør.

Og endnu en gang finder Emma trøst hos Olle.

Det jeg godt kan lide ved serien om Emma er, at der sker en forandre og udvikling med hende hele tiden.

Serien om Emma er klart en serie der kan læses igen… og igen… og igen… Jeg er vild med hele serien. Der er ikke noget der bliver glemt og jeg som læser sidder ikke tilbage med nogle spørgsmål der ikke er besvaret.

Og jeg er vild med slutningen, der er skrevet så du som læser selv kan digte videre på hendes historie.

Uden forbehold vil jeg anbefale hele serien, den er velformuleret og skrevet i et letlæselig sprog. Omgivelserne er beskrevet så jeg som læser får en oplevelse af selv at være til stede.

Jeg giver fem flotte ud af fem ❤️❤️❤️❤️❤, og som skrevet helt klart en serie jeg kommer til at læse igen.


Om forfatteren:


Camilla Davidsson debuterede i 2014 med Under mælkevejens stjerner, den første bog i
serien om karrierekvinden Emma og hendes valg i livet. Siden har hun udgivet tre bøger mere i samme serie:
Pensionatet ved verdens ende, Englene danser i daggryet og Sange i skumringen.

Senest har Camilla udgivet Lille toværelses med potentiale i Sverige, hvor de alle har opnået bestsellerstatus. Opfølgeren I fikonträdets skugga udkommer til efteråret.
Før hun blev forfatter på fuld tid arbejdede hun med markedsføring. I 2013 flyttede hun fra storbyen sammen med sin mand og tvillingedøtre for at komme tættere på naturen

mandag den 27. april 2020

Anmeldelse: Englene danser i daggrynet af Camilla Davidsson

Denne anmeldelse er for Palatium Books




·         Titel: Englene danser i daggrynet
·         Serie: Emma #3
·         Forfatter: Camilla Davidsson
·         Sprog: Dansk
·         Antal sider: 316
·         Originalsprog: Svensk
·         Originaltitel: Änglarna dansar i gryningen
·         Forlag: Palatium books
·         Oversætter: Claus Lund Rosenkilde og Rane Rørdam Knudsen
·         Udkom på dansk: 2019
·         Læst: April 2020
·         Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤


Om bogen:
Emma er kommet hjem til Stockholm efter en begivenhedsrig sommer på Fårö. 

Sommeren har budt på både forelskelse i den lidt for gamle Olle, en halvvejs ansættelse på Harriets pensionat og en sommeraffære med den smarte finansfyr Alex. Da sommeren går på hæld, og Alex er taget hjem for at begynde på arbejdet i investeringsforeningen, finder Emma ud af, at hun er gravid. 

Emma er med det samme klar over, at hun vil beholde barnet, men hun bekymrer sig for, hvordan Alex vil stille sig. Men bekymringen viser sig at være unødvendig, for Alex hævder, at Emma med graviditeten har gjort ham til verdens lykkeligste mand. Emma flytter halvt om halvt ind i Alex’ store luksuslejlighed, og mens maven vokser, prøver hun at finde sympatien for sin nye kæreste. Hun bliver hurtigt en del af hans omgangskreds, som udelukkende består af nyrige, glatte og overfladiske karrieremennesker. Den udfordring er stor nok, men værre er det, at Alex’ mor, Gunilla, viser sig at have et særdeles fast greb om sin søn og en helt klar forestilling om, hvordan Emmas fremtid skal forme sig.



Min vurdering:

Efter en dejlig sommer på Fårö er Emma tilbage i Stockholm, med sig har hun en forelskelse i Olle, er halvt ansat i et pensionat, gravid og skal finde ud af sine følelser for barnets fader.

Men ikke alt går som Emma drømmer om. Erik og hans mor, Gunilla er slet ikke som Emma havde håbet. Som man siger skinnet bedrager.

Tredje bog om Emma, og jeg er lige så fortabt og forgabt som ved de to andre, selvom jeg ikke bryder mig om hverken Erik eller hans mor. De er to mennesker jeg virkelig ikke ville ønske at møde. Jeg både elsker og hader Emma, men Camilla Davidsson har formået at tydeliggøre hvordan Emma vokser gennem bøgerne og bliver mere og mere selvsikker. Det er en fornøjelse at læse.

Nød også beskrivelserne omkring Mallorca og Fårö, det gjordet meget af læseoplevelsen endnu mere virkelig.

Jeg kan varmt anbefale denne bog også, og jeg kan uden tvivl give denne bog fem️ ud af fem ️.



Om forfatteren:
Camilla Davidsson debuterede i 2014 med Under mælkevejens stjerner, den første bog i
serien om karrierekvinden Emma og hendes valg i livet. Siden har hun udgivet tre bøger mere i samme serie:
Pensionatet ved verdens ende, Englene
danser i daggryet og Sange i
skumringen.
Senest har Camilla udgivet Lille toværelses med potentiale i Sverige, hvor de alle har opnået bestsellerstatus. Opfølgeren I fikonträdets skugga udkommer til efteråret.
Før hun blev forfatter på fuld tid arbejdede hun med markedsføring. I 2013 flyttede hun fra storbyen sammen med sin mand og tvillingedøtre for at komme tættere på naturen

torsdag den 23. april 2020

Anmeldelse: Pensionatet ved verdens ende af Camilla Davidsson





·         Titel: Pensionatet ved verdens ende
·         Serie: Emma #2
·         Forfatter: Camilla Davidsson
·         Sprog: Dansk
·         Antal sider: 311
·         Originalsprog: Svensk
·         Originaltitel: Pensionatet vid världens ände
·         Forlag: Palatium books
·         Oversætter: Lea Thume
·         Udkom på dansk: 2019
·         Læst: April 2020
·         Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤


Om bogen:

Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien. Vandringen har været en stor omvæltning, og hun er fast besluttet på at lægge karrierelivet bag sig og søge et liv med dybere værdier. Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af en ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle presset for at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til. 

Lønnen og prestigen er i top, men jobbet er krævende. Der er mange rejsedage, og nærmest uden hun selv bemærker det, synker Emma ned i den gamle følelse af stress og udbrændthed. Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö. Øens barske natur gør hende godt, og den indre ro begynder så småt at indfinde sig. 

Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går omkring i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår. Og så deler han Emmas interesse for klassisk musik og åndelig udvikling, og inden længe må Emma indse, at hun er forelsket. Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex. Han er en del af en gruppe sejlsportsinteresserede overklasse-stockholmere, som hænger ud på ferieøen. 

Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv. Og tingene bliver ikke lettere af, at sommeren nærmer sig sin afslutning, og det krævende Stockholm-liv truer i horisonten.


Min vurdering:

Vi er tilbage hos Emma, der ellers havde besluttede sig for at lægge karrierelivet bag sig. Men da hun bliver tilbudt en stilling ved et stort bureau, slår hun selvfølgelig til og hurtigt falder Emma tilbage til den stress og jag hun flygtede fra da hun tog på vandring.

Emma flygter igen fra det hele, denne gang til en lille ø. Her møder hun nye mennesker og finder ud af hvor dejligt livet kan være uden alt den stress og jag hun oplevede i Stockholm.

Endnu en skøn feelgood roman om Emma fra Camilla Davidsson. Jeg er vild med hendes måde at skrive på og jeg er vild med Emma, der på ny skal lære at finde sig selv og nye det små gode ting der en gang i mellem sker i hverdagen.

Jeg vil give Pensionatet ved verdens ende fem  ud af fem ❤❤❤❤❤.


Tak til Palatium books for dette anmeldereksemplar