søndag den 30. juni 2019

Anmeldelse: Fortabt i ham af L. Sherman

Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo.


  • Titel: Fortabt i ham
  • Forfatter: L. Sherman
  • Serie: Fortabt i Aarhus #3
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Erotisk
  • Forlag: Nelumbo
  • Udkom: August 2019
  • Læst: Juni  2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:
Mikkel ved godt, at han er tiltrukket af sit eget køn. Han har indrømmet det over for sig selv og endelig også over for sine venner. Men det er ikke let at finde modet til at henvende sig til den lækre instruktør fra Fitnesscenteret. Hvad nu hvis han har tolket hans signaler forkert? Er Mikkel egentlig parat til at tage det sidste skridt? Med en stor styg kliché af en familie, hvor faren ikke vil se i øjnene og acceptere, at hans eneste søn er homoseksuel, og en mor, der forsøger at glatte ud, har Mikkel ikke den store opbakning hjemmefra.

Glæd jer til at møde Mikkel og rejsen mod den, han virkelig er – i selskab med verdens bedste venner, som vi har mødt i de to første bøger i serien. Vi skal heppe på Mikkel hele vejen fra den første spæde forelskelse til den totale overgivelse. Igen skal vi en tur rundt i vores elskede #Aarhus og en afstikker til det store udland. Bogen her kan læses alene, men hvis I vil lære vores venner bedre at kende, skal I læse Fortabt i Dig og Fortabt i Os, som er de to første bøger i Fortabt i Aarhus-serien.

Min anmeldelse:
Vi er tilbage i Aarhus i fortabt serien, dette er den tredje historie om vores venner i fortabt i Aarhus serien . Denne gang er det Mikkel og Jake historien handler om.

Mikkel er sprunget ud, men har endnu ikke været sammen med en fyr. Han har et crush på hans australske spinninginstruktør, Jake. Men han er usikker på om Jake er homo. Til en fest på gbar hvor han har taget vores venner fra tidligere med, møder han Jake. 
Jake kommer hen og snakker med ham. De danser og ender med at kysse ude på dansegulvet. Mikkel er klar til mere men det er Jake ikke da det går op for ham at han er jomfru i forhold til at være sammen med en fyr. Mikkel har været sammen med piger, så helt jomfru er han ikke.
Jake er i Danmark, da han midlertidigt arbejder som projektleder for et internationalt, men danskejet, entreprenørfirma. Han har været i Danmark i 2 år og efter planen skal han være her i 3. Det viser sig at det er det firma Mikkels far ejer. Så Mikkel og Jake må gå meget stille med dørene omkring deres forhold, så faderen ikke opdager det. 
Mikkels far har den plan, at Mikkel skal overtage firmaet, men eftersom han er sprunget ud mener hans far ikke at Mikkel egner sig som direktør, da han jo ikke ville kunne levere en arving.

Det ender selvfølgelig med at hans far opdager det, men hvad der efterfølgende sker vil jeg ikke fortælle, da jeg synes læserne selv skal finde ud af det.

MEN kan roligt sige at Mikkel og Jake falder med et brag for hinanden, det er sjovt at læse hvor fjantet de er med hinanden. Og der sker rigtig mange ting i denne bog, men det hele har et perfekt flow og passer sammen.

Min ærlige mening....... Jeg er VILD med denne bog, i det hele taget er jeg vild med serien og forfatteren. Hun skriver så det fanger en med det samme og når jeg lukker bogen sidder jeg med en følelse af, at jeg slet ikke er færdig med Aarhus eller vores venner.

Jeg vil til en hver tid varmt anbefale denne skønne serie og ikke mindst bogen om Mikkel og Jake.

Jeg kan uden problemer give ❤❤❤❤❤ ud af 5. 

Velskrevet, vellykket og velformede, men med en slutning jeg ikke havde forudset ;-)

tirsdag den 25. juni 2019

Anmeldelse af du må aldrig glemme mig af Mhairi McFarlane

Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins


  • Titel: Du må aldrig glemme mig
  • Forfatter: Mhairi McFarlane
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 393
  • Genre: Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Don´t you forget about me
  • Forlag: HarperCollins
  • Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup
  • Udkom: 2018
  • Læst:  Juni 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:
Georgina Horspool har aldrig i sit liv haft en mere katastrofal uge.
Hun bliver fyret fra sit job på Sheffields værste restaurant, og tager så på uanmeldt besøg hos sin komiker-kæreste og overrasker ham i seng med en anden. Hun har intet andet valg end at slå op med ham og finde sig et nyt job i en fart.
Hendes nye chef viser sig at være hendes store kærlighed fra skoletiden, som hun ikke har set siden afslutningsfesten.....
Kan det blive værre? Ja! Da den halvkendte komiker-ekskæreste begynder at bruge detaljer fra deres forliste forhold i sit stand-up repertoire. Men måske kan Georgina tage magten over sin fortid og vende det til hele sin fordel?

Om forfatterer:
Mhairi McFarlane er født i Skotland i 1976, og hendes urimeligt forvirrende navn udtales "Vaa-Ree".
Hun har læst engelsk på University of Manchester, og efter en periode, hvor hun arbejdede som journalist, skriver hun nu bøger på fuld tid.
Hendes debutroman er HarperCollins´ bedst sælgende e-bog til dato.

Du må aldrig glemme mig er McFarlanes femte bog på dansk.

Hun bor i Nottingham med en mand og kat.


Min anmeldelse:

Jeg var solgt lige fra begyndelsen af. 

Georgina er virkelig uheldig både at miste sit job og kæreste på samme dag. Men begge dele er noget hun ikke er tjent med at have i sit liv. 
Hun finder hurtigt et nyt job på en bar. Hun bliver først spurgt om hun vil hjælpe til et gravølsarrangement, hvilket hun takker ja til.
Georgina liver slået helt ud af den da det viser sig at hendes første kærlighed, Lukas McCarthy, er medejer på den bar, hvor hun har hjulpet ved gravølsarrangementet. Hun genkender ham med det samme, men tror ikke han har genkendt hende.
Bogen er fyldt med humor, venskab, kærlighed, dramatik, sorg og heling. Og det hele er flettet godt ind i hinanden.

Georgina har en søster og de to er lige så forskellige som nat og dag. Men gennem bogen følger vi hvordan de kommer tættere på hinanden.
Der er episoder med hendes eks kæreste hvor jeg sad og tænkte "nej, nej nej´, men jeg krummede mine tæer.

Jeg er vild med udviklingen mellem Georgina og Lukas, tænk at se sin første kærlighed efter 12 år og mærke hvordan kærligheden blomstre op med det samme igen. 

Jeg synes McFarlane skriver på en fantastisk måde der fanger en med det samme og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at læse mere fra hende.

Jeg giver uden tvivl ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ud af 5 og sender mine varmeste anbefalinger videre til at læse denne fantastiske bog.

Tak til HarperCollings´ for dette anmeldereksemplar 

søndag den 23. juni 2019

Anmeldelse af når drømmen bliver til virkelighed af Sofia Fritzson

Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins


  • Titel: Når drømmen bliver til virkelighed
  • Forfatter: Sofia Fritzson
  • Serie: Søstrene & kærlighed #1
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 240
  • Genre: Roman
  • Originalsprog: Svensk
  • Originaltitel: När drömmen slår in
  • Forlag: HarperCollins
  • Oversætter: Ulla Stender Kyndlev
  • Udkom: 2018
  • Læst:  Juni 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

Da Melinda Storm overtager familiens slægtsgård, kommer hun et skridt nærmere sin drøm. Her, i det idylliske Falkenberg, vil hun starte sit eget Bed & Breakfast. Hun vil skabe noget som består, hvis blot hun får banklånet....

Skuespilleren Anton Nylander er Sveriges største Playboy og sladderpressens yngling. Faktisk er han træt af både sin egen karriere og den store opmærksomhed.

Kan alle mennesker finde lykken, uanset hvor sårede der er blevet? Og kan drømmen faktisk bliver til virkelighed?

Min anmeldelse:

En rigtig sød og hurtigt læst historie. 

Melinda og Antons møde er langt fra planlagt og fra det ene øjeblik til det andet bilder de pressen og alle omkring sig ind, at de er forlovet, så Melinda kan få sit banklån og derved beholde slægtsgården og lave den Bed & Breakfast hun drømmer om. 
Melinda har svært ved at forlig sig med pressen. Pludselig begynder der at dukke billeder op af hende og hendes familie, som hun ikke har givet til noget. Hvad der sker må du selv læse dig til, det vil ødelægge historien hvis jeg fortæller om det her.
Anton fortæller igen og igen at det hele er iscenesat og at det ikke er ægte, men han gør og køber alligevel nogle ting for og til Melinda som man næppe ville gøre hvis der ikke var følelser involveret.
Jeg kan varmt anbefale denne historie til strandturen, poolturen eller en varm/kold dag, Den er letlæselig og svær at lægge fra sig.

Der er tre serier i denne serie. Nummer to er også oversat til dansk, håber den tredje også udkommer på dansk. Så vi får afslutningen med. Det er en serie om tre meget forskellige søstre og deres vej til kærlighed.

Helt klart 5 ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️herfra 

Tak til HarperCollings´ for dette anmeldereksemplar 

fredag den 21. juni 2019

Anmeldelse af Lille toværelses med potentiale af Camilla Davidsson

Denne anmeldelse er for Palatium Books




  • Titel: Lille toværelses med potentiale
  • Forfatter: Camilla Davidsson
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 328
  • Originalsprog: Svensk
  • Originaltitel: Liten tvåa med potentiale
  • Forlag: Palatium books
  • Oversætter: Rane Rørdam Knudsen
  • Udkom: Juni 2019
  • Læst:  Juni 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen: 

Sofia har styr på livet. Hun har et attraktivt job som junioranalytiker i Corporate Finance hos en af Sveriges største banker, er kæreste med den perfekte og ambitiøse Oliver, og så har hun lige købt sin drømmelejlighed. 
Jobbet er godt nok lidt for stressende, men hvis hun bare kan formå at hænge i, ligger de helt store karrieremuligheder foran hende.
Lejligheden er godt nok lidt for dyr og trænger alvorligt til en renovering, men den ligger i den helt rigtige del af Stockholm. Og Oliver er godt nok lidt for ulidenskabelig og overfladisk, men han har det rigtige job og den rigtige baggrund – og så synes Sofias karrierefar, at Oliver passer rigtig godt ind i familien.

Fra barnsben har Sofia dagligt tegnet de smukkeste skitser. Hun er mere end almindelig talentfuld, men har aldrig betragtet sine kreative gaver som andet end et tidsfordriv, der kan tage den værste stress.
Og stress er der nok af, for da Sofia får en ny og uempatisk chef, begynder jobbet for alvor at kræve sin pris.
Sofia hyrer et lille firma til at forestå renoveringen af sin lejlighed, og planen er, at hun vil arbejde så meget som muligt, mens den står på. Men den nærmest grænsesøgende håndværker Arvid lader sig ikke
snyde af Sofias perfekte overflade. Han begynder at stille spørgsmål ved hendes livsvalg, og da han udviser interesse for hendes tegninger, bliver det sværere og sværere for Sofia at undertrykke sin
kreative side – og efterhånden bliver det umuligt for hende ikke at tage hele sit liv op til revision.

Min anmeldelse:

Jeg lyver hvis jeg ikke siger jeg havde glædet mig til at læse denne bog af Camilla Davidsson (CD). Jeg har læst hele Emma-serien, og den måde CD skriver på har fanget mig. 
Jeg er vild med denne bog. Igen fanger CD mig med det samme. 

Jeg er vild med Sofia og Arvid, og det er skønt at læse hvordan Sofia ændre sig, jeg synes dog at det er lidt langtrukken de 14. dage hvor hun ikke har kontakt med Arvid. Men ellers er det en skøn bog. Jeg var slet ikke fan af Oliver. Han irriterede mig fra starten af og jeg ventede bare på Sofia fik taget sig sammen til at sig stop.
Sofias far Lars kunne jeg godt tænke mig at høre mere om, han lyder som en meget spændende mand. Og hendes mor Susanna, lyder til at være en sjov kvinde, efter hun fandt den gruppe der ligesom hjalp op af det hul hun faldt ned i efter skilsmissen. Jeg håber hun finder en ny mand.

Jeg vil ikke skrive for meget da det vil ødelægge bogen og historien. Jeg kan varmt anbefale denne bog til andre. Det er en sød historie der forgår i det smukke svenske land. 

Jeg vil glæde mig til efterfølgeren. 

Jeg giver uden tvivl 5 ❤️ ud af 5


Om forfatteren:
Camilla Davidsson debuterede i 2014 med Under mælkevejens stjerner, den første bog i
serien om karrierekvinden Emma og hendes valg i livet. Siden har hun udgivet tre bøger mere i samme serie:
Pensionatet ved verdens ende, Englene
danser i daggryet og Sange i
skumringen.
Senest har Camilla udgivet Lille
toværelses med potentiale i Sverige, hvor de alle har opnået bestsellerstatus. Opfølgeren I
fikonträdets skugga udkommer til efteråret.
Før hun blev forfatter på fuld tid arbejdede hun med markedsføring. I 2013 flyttede hun fra storbyen sammen med sin mand og tvillingedøtre for at komme tættere på naturen



Tak til Palatium Books for dette anmeldereksemplar 

lørdag den 8. juni 2019

Anmeldelse af Lejlighed til deling af Beth O´Leary - kan indenholde spoilers

Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins



  • Titel: Lejlighed til deling
  • Forfatter: Beth O´Leary
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 448
  • Genre: Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Flatshare
  • Forlag: HarperCollins
  • Oversætter: Lene Støvring
  • Udkom: Maj 2019
  • Læst:  Juni 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

Tiffy Morore har brug for en billig lejlighed, og det er i en fart. Leon Twomey arbejder om natten og har brug for penge. Deres venner synes, de er vanvittige, men det er den perfekte løsning: Leon bruger den toværelses lejlighed om dagen, mens Tiffy er på arbejde, og så har hun den resten af tiden.

Men med en sygeligt jaloux ekskæreste, krævede kunder på jobbet, uretmæssigt fængslede brødre, og så naturligvis lige det faktum, at de endnu aldrig har mødt hinanden, finder de snart ud af, at hvis man vil have det perfekt hjem, må man se stort på reglerne...

Om forfatteren: 

Beth O´Leary studeret engelsk på universitetet, inden hun begyndte at arbejde som børnebogsredaktør. Hun bor et stykke uden for London og skrevet Lejlighed til deling i toget på vej til og fra arbejde. Beth O´Learys debutroman er en feel-good roman om at finde kærlighed på de mest uventede steder.


Min anmeldelse: - indenholder spoilers

Ved bagsiden var jeg solgt. Denne bog er fantastisk og meget svært at lægge fra sig. Der skete hele tiden noget nyt, så jeg var nød til at læse mere.

Kan man forelske sig i en, man aldrig har set og kun skrevet post-it sedler sammen med??

Tiffy...... Årh dit lille godtroende pigebarn, heldigvis kommer du over det og bliver så stærk at du tør konfrontere din x. Der sker en stor udvikling med dig gemmen bogen og sikke en dejlig følelse at sidde med ved sidste punktum.

Leon..... Du er bare så stille og forsagt, men når du endelig åbner dig op har du så meget at sige og alt er gennemtænk. Er vild med dig.

Justin.... Dit manipullerende røvhul, føj siger jeg bare. Vil ikke bruge flere ord på dig.

Martin.... Du kommer samme vej som Justin.

Mo..... Du er en fantastisk ven og god lytter. Alle burde have en ven som dig. Jeg ville i hvert fald gerne.

Gerty...... Årh jeg er vild med dig og dine udtalelser. Lidt hårde, men jeg er slet ikke i tvivl om din kærlighed til Tiffy.

Rachel...... Du er den sjove i vennekredsen, der altid nok skal få gang i festen igen, hvis den dør lidt ud. 

Richie..... pigernes ven, er slet ikke i tvivl om at du nok skal finde en sød pige og slå dig ned med. Undre mig dog over du stadig 2 år efter stadig bor hos Tiffy og Leon. Jeg er også så vild med dig.

Tiffy & Leon..... Jeg elsker jeres post-it sedler, fantastisk idé. Og jeg grinte simpelthen af jeres første møde og da Tiffy lige så forsigtigt prøvede at spørge ind (uddrag fra bogen). "Jeg har spekuleret lidt på... da jeg kom ind, mens du var i bad, fik du så........". Hold nu op jeg grinte efter dette afsnit. 

Som jeg skrev i starten er dette en bog man bare er NØD til at læse helt færdig. Jeg sad helt ude på kanten, da Justin stod og hamrede på den dør. Jeg var overbevist om at han ville ende med at komme ind af døren.

Alt i alt giver jeg 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5. Håber der kommer mere fra Beth, kunne godt tænke mig en spinoff med Rachel og Richie, kan godt forstille mig de 2 sammen.

Og til spørgsmålet først i min anmeldelse: Ja det kan man og det ved du hvis du har læst bogen. Rigtig god fornøjelse. 

fredag den 7. juni 2019

Anmeldelse af Postkort fra Europa af Anja Carolina Christensen

Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo.



  • Titel: Postkort fra Europa
  • Forfatter: Anja Carolina Christensen
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 140
  • Genre: Erotisk
  • Forlag: Nelumbo
  • Udkom: 2019
  • Læst:  2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Beskrivelse af E-bogen:
Er du klar til en hed ferieflirt?
Tag med de fire veninder Thea, Ida, Caroline og Stephanie på deres livs sommerferier i Europa. På hede sommerdage og endnu hedere nætter følger vi de fire kvinder, som aldrig kommer til at glemme sommerens ferie.

Ida ankommer til Kreta uden sin kuffert. Kun iført venindens alt for lille bikini render hun ind i den sexede bar- og restaurantejer Christos. En sommerflirt i baren bliver til en hed nat på en yacht.
Thea efterlader sit kontorjob for en weekend, men efter mødet med den spanske Luis bliver hun aldrig den samme. Strandflirt bliver til ferieforelskelse, og Thea udforsker sider af sig selv, hun havde glemt eksisterede.
At arbejde som hushjælp i en millionærvilla på Mallorca for sommeren er ikke til at modstå. Stephanie takker ja, men hun vidste ikke, at huset også kommer med et styk charmerende og sexet rigmand. Endnu en fristelse der ikke er til at modstå.
Caroline er bryllupsplanlægger for sin bedste veninde. Tiden op til og under brylluppet tilbringer Caroline blandt andet sammen med den hjælpsomme, franske Jean-Luc.  Hun kaster sig ud i at opleve fuldbyrdet og ægte joie de vivre.
Kan man slukke sine lyster, når først de er blevet vakt?

Min anmeldelse:
4 super søde noveller. Skrevet i et letlæselig sprog og svær at lægge fra sig, da jeg hele tiden ville have den næste novelle med for at se hvordan den næste venindes sommerflirt ville være.Men de var aaalt for korte :)
Novellerne er fyldt med sommer, sol, strand, flirt, begær og nøgne kroppe. Skrevet på en sober måde.
Fed illustration med, at hver kapitel startede med et postkort fra den pige novellen handlede om.

Vil ikke gå ind i dybden, om hvad hvert kapitel handler om, da det vil ødelægge hele fornøjelsen ved at læse e-bogen

Alt i alt 5 ❤️ her fra