søndag den 22. november 2020

Anmeldelse: En sidste vilje af Beth Corby

 


·                 Titel: Den sidste vilje

·                 Forfatter: Beth Corby

·                 Sprog: Dansk

·                 Antal sider: 339

·                 Genre: Roman

·                 Originalsprog: Engelsk

·                 Originaltitel: Where There´s a Will

·                 Forlag: Palatium Books

·                 Oversætter: Camilla Engkjær Laursen

·                 Udkom på dansk: 2020

·                 Læst: november 2020

·                 Bedømmelse: 

 

Om bogen:

Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt?

 

Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitetet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.

 

Da Hannahs hovedrige grandonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent. Efterhånden som de løser opgaverne, knytttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.

 

En sidste vilje er en sjov, romantisk og opløftende roman, der er perfekt, hvis du holder af forfattere som Sophie Kinsella, Cathy Hopkins og Anna Bell.

 

Min vurdering:

Hannah og hele hendes familie bliver hidkaldt til sin ukendte grandonkel. Han vil gerne møde familien inden sin død. Efter grandonklen er død bliver familien igen hidkaldt og alle bliver testamenteret en del undtagen Hannah. Hun får til gengæld et tilbud om at løse en række opgaver der til sidst vil udforme en belønning.

Hannahs familie, især hendes bedstemor og egen søster, er virkelig ondskabsfulde over for Hannah. Og trods denne modgang klare Hannah alle sine opgaver og hidkalder nu selv hele familien for at fortælle om resten af testamentet.

Under hele dette har Hannah en hjælper, det er grandonklens personlige assistent, Alec. Hans opgaver er at hjælpe og støtte Hannah gennem de opgaver grandonklen har sat op til Hannah. Sød musik opstår, men desværre dukker Hannahs søster op og ødelægger det hele.

En rigtig sød. sjov og hjertevarm historie om familie, fortid, u- og venskaber og selvfølgelig kærlighed. Jeg sender mine varmeste anbefalinger af sted samme med fem ud af fem . Jeg blev hurtigt fanget i denne roman og var virkelig nysgerrig over at se hvordan historien ville folde sig ud og jeg blev bestemt ikke skuffet.

lørdag den 21. november 2020

Anmeldelse: Hjerteslag af Ulrika Louisa Bjerregaard

 



·        Titel: Hjerteslag

·        Forfatter: Ulrika Louisa Bjerregaard

·        Serie: Hjertehistorier #1

·        Sprog: Dansk

·        Genre: YA

·        Forlag: Petunia

·        Udgivelsesår: 2020

·        Læst: 2020

·        Bedømmelse:❤️❤️❤️❤️❤️

 

Om episode 1:


Alberte bliver i en festleg udfordret til at kysse klassekammeraten, Lea. Følelser, som hidtil har været ukendte, spirer frem mellem de to. I denne episode skal vi følge Alberte og Leas forelskelse udvikle sig og få vinger.

Dette er første episode i #Hjertehistorier. Episoderne er fortalt fra hjertet til hjertet. Hver episode har et unikt tema, som handler om unges identitet og nysgerrighed efter, hvem de er. Historierne er fortalt gennem unge fortællere, cirka 16-18-årige, til unge læsere … og deres forældre, lærere eller andre, som er nysgerrige efter at læse mere om ungdomsliv.

 

Min vurdering:

Alberte går i 2.g, er kæreste med Malthe og det har det rigtig godt i deres forhold, men en aften er de til fest, hvor Alberte får en udfordring i S, P eller K. Hun skal kysse med Lea, dette kys sætter gang i en masse tanker og følelser hun ikke rigtig ved hvad hun skal gøre ved.

Endnu en gang har jeg fornøjelsen af at læse noget af forfatter Ulrika Louisa Bjerregaard, og endnu en gang bliver jeg draget ind i en historie, der er gennemtænkt og velovervejet. Det er tydeligt at Ulrika har sat sig ind i tingene og har virkelig formået at få følelser med ind i denne episode. Jeg er vild med hovedpersonerne, og slutningen, som jeg skrev til Ulrika, ”jeg må have mere”.

Og at det hele er pakket ind i et lækker cover gør kun oplevelsen endnu bedre.

Jeg kan varmt anbefale denne serie, den letlæselig, lærerig og tager fat i emner som selvværd, panseksualitet og venskaber. Jeg sender den af sted med fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem. Glæder mig til at læse de resterende episoder i serien.