tirsdag den 29. oktober 2019

Anmeldelse: Sjælens ekko af Marie Alexander White


Denne anmeldelse er for forlaget Petunia


  • Titel: Sjælens Ekko
  • Serie: Luscinias Lyrik #2
  • Forfatter: Marie Alexander White
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Young Adult 
  • Forlag: Petunia
  • Udgivelsesår: 2019
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

Agathe skal kun have det sidste af eksamen overstået. Så strækker idéen sig om den mest skønne sommerferie, sig foran hende. Det hele er så pisse pragtfuldt. 

Altså, hvis det ikke var fordi, resten af verden hele tiden vil forstyrre. Og så er der lige det, som hun nok bliver nødt til at fortælle, meget snart. For fortiden spøger.

Uddrag fra Sjælens Ekko
Der er stille længe, og jeg tror, hun sover, da hende stemme bryder stilheden.
”Hvorfor en blå rose?”
”Hva?” Jeg blinker forvirret ud i halvmørket.
”Hvorfor en blå rose? Jeg læste om dem. De er kunstigt fremstillet. En rose kan slet ikke blive blå. Virker det hele fake?”
Jeg ler sagte. ”Tror du, jeg ville være her, hvis det virkede fake?”
”Det håber jeg ikke.” Kaia drejer igen hovedet halvt. 
”En blå rose står for flere ting. Mystik og et ønske om at opnå det umulige, noget unikt. At hjertet flyder over af følelser, der er ubeskrivelige. Men det er ikke kun derfor, du fik den?”
Hendes stemme lyder hæs. ”Hvorfor så?”
”Fordi man siger, at hende, der holder en blå rose, vil få sine ønsker opfyldt.”


Marie Alexander White debuterede med Rosens Akkorder i 2019, som er den første ungdomsbog i serien Luscinias Lyrik. 

I Sjælens Ekko - Luscinias Lyrik 2 fortsætter fortællingen om Agathe og vennerne. Forfatteren har flere bøger i serien under udarbejdelse.



Min anmeldelse:

Vi er tilbage hos Agathe, også kaldet A, og hendes venner. Vi får et tilbageblik i hvad der er skete for 18 måneder siden, da hendes far opdagede A kyssede med en pige.

Hendes far bliver så vred, at han banker hende sønder og sammen. Desværre bliver han ikke meldt, da moderen holder hånden over ham og bilder Agnethe ind at hvis han bliver meldt vil det få fatale konsekvenser for familien.

Agathe og Kaia er blevet enige om at give deres forhold en chance, men der er noget Kaia ikke har fortalt og det gør at Kaia er meget ude at rejse. Agathe gør hvad hun kan for at holde sig oprejst selvom hun savner Kaia rigtig meget.

Agathe har svært ved at Kaia rejser så meget, og Kaia har svært ved at efterlade A derhjemme. Kaia ender derfor med at tage A med til London hvor de tilbringer en dejlig uge med en masse oplevelser og hinandens selskab. Her får A også åbnet op og fortalt hvad der skete den gang med hendes far og hvorfor hun har så mange grimme ar på ryggen.

Endnu en fantastisk bog fra Marie Alexander White. Den er skrevet i et letlæseligt sprog og jeg vil gerne sende mine varmeste anbefalinger videre sammen med denne bog, samtidig vil jeg give fem  ud af fem.

Så smuk en historie om ungdom, kærlighed og familiebånd. Jeg er vild med den.

Anmeldelse: Vegas invitation af Ella-Maluca Floyd

Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo



  • Titel: Vegas invitation
  • Serie: Tør du #2
  • Forfatter: Ella-Maluca Floyd
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Erotisk og psykologisk roman
  • Forlag: Nelumbo
  • Udkommer: Novemeber 2019
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️


Bagsiden af bogen:

Julen står for døren. For første gang oplever Vega, at alt spænder ben for hende i den højtid, som hun ellers værdsætter utrolig meget. Da der tikker en belejlig invitation ind i hendes mailboks, bliver hun fristet. Alligevel skubber hun sin første indskydelse væk og dropper fristelsen, men da det kommer Emma Jo og Kendra for øre, er det den oplagte udfordring. Hvad mon en ferie på en solrig og hed destination kan resultere i, når rejsemakkeren gemmer på en blød og omsorgsfuld personlighed under den lækre og utilnærmelige facade? Den stilfulde, karrierebevidste og inkarneret singlekvinde kan ikke modstå økonomichefen, Benedict, da hun for alvor lærer ham at kende. Trods af deres selvvalgte singlestatus kaster sig ud i et forhold. Men kærligheden bliver sat hårdt på prøve, efter Vega bliver udsat for et brutalt overfald. Hun bliver plaget af grusomme mareridt, som hen ad vejen også forfølger hende i de vågne timer. Efterhånden kan hun ikke stole på sin egen dømmekraft. Det går op for hende, da hun stirrer sin værste fjende dybt i øjnene – sit eget spejlbillede.

Tør du tage med Vega på jagten efter kærligheden og sig selv? Forbered dig på en psykologisk spændingsroman spædet godt op med kærlighed, sex og venskaber.

Vegas Invitation er efterfølgende til Kendras Blind Date, hvor vi mødte de tre veninder Kendra, Vega og Emma Jo. Kvinderne er udfordrer jævnligt hinanden for at bringe til ekstra krydderi på tilværelsen – på godt og ondt. I 1. bind af Tør du-serien fik Kendras udfordring fatale konsekvenser, men på trods af det giver hun stafetten videre i Vegas Invitation.   

Min anmeldelse:

Vi er tilbage i Tør du serien og denne gang er det Vega vi følger.

Vega er træt af julen stress og jag, hun skriver derfor for sjovt til sin nye økonomichef, Benedict, at hun hellere end gerne pakker en kuffert og tager med ham på ferie. De har flirtet en del den sidste tid.
Vega bliver noget overrasket da Benedict skriver tilbage at han gerne vil have hende med. Vega fortæller selvfølgelig veninderne, Kendra og Emma om hans forslag, hvilket gør at de udfordrer hende til at tage med ham.

Derfor rejser Vega nu med Benedict, en mand hun knapt kender til Senegal. Der er knald på ferien, med hygge, drinks, god mad og sex.

Benedict gør det tydeligt at han ikke er interesseret i et forhold hvilket Vega fuldt ud forstå. Men det ender alligevel med de springer ud i forholdets glæder.

Der begynder at ske underlige ting omkring Vega og hun begynder at tro hun er helt fra den. 
Desværre viser det sig, at det ikke er Vega den er gal med. Men hvad det er vil jeg gemme til læseren.

Denne bog får min varmeste anbefalinger og jeg sender den afsted med fem  ud af fem.


Det er en bog fyldt med kærlighed, venskaber, sex og tragedier. Men alt er beskrevet smukt.

mandag den 28. oktober 2019

Anmeldelse: Den tavse fontæne af Rebecca James

Denne anmeldelse er for Flamingobooks


  • Titel: Den tavse fontæne
  • Forfatter: Rebecca James
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 398
  • Genre: Romance
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Silent Fountain
  • Forlag: Flamingo
  • Oversætter: Rasmus Hastrup
  • Udkom: 2018
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️


Bagsiden af bogen:

"Han bliver aldrig din. Han vil altid være min." Ordenene griner op mod mig. Blækket er udtværet og mørkt, nedkradset hurtigt, rystende og fortvivlet, som af en, der er gået fra forstanden.

Los Angeles, 1976. Den smukke Vivian Lockart, er en funklende stjerne i Hollywood, da hun møder den unge, italienske læge Giovanni Moretti. Forelskede og nygift rejser de til Gios gamle familiehus i Italien, men Gio har hemmeligheder, og særlig én person nægter at give slip på ham ...

London, 2016. Jorden ulmer under Lucy Whittaker. En skandaler, der vil gøre hende til Londons mest forhadte kvinde, er ved at eksplodere. Da hun får mulighed for at arbejde som stuepige i et stort hus oppe i de italienske bjerge, pakker hun sit hårdt medtaget hjerte og sine knuste drømme og rejser afsted.Hendes arbejdsgiver viser sig at være en mystisk, ældre kvinde, der har trukket sig tilbage fra omverdenen. Der er noget ildevarslende og gådefuldt over huset, og det går langsomt op for Lucy, at det gemmer på en tragisk kærlighedshistorie og hemmeligeheder, som rækker langt ind i nutiden.


Min anmeldelse:

For mig er en forside en vigtig del af en bog og jeg med det samme indfanget i forsiden af den tavse fontæne, og bagsideteksten var i den grad og fængende.

Vi skiftes til at følge vores to hovedpersoner, Lucy og Vivian. Jeg blev med det samme draget ind i Vivian, hun virkede så hemmelighedsfuld og samtidig var det tydeligt at hun bar på en meget sorgfuld fortid. 

Bogen er bygget op i nutid og datid, der gør at vi får en god indsigt i Vivians tidligere liv, og hvad der er sket af tragiske ting igennem hendes liv.
Uden at ødelægge historien vil jeg indrømme at jeg fik tårer i øjnene på en af de sidste sider. 

Det fede ved denne bog er at den fanger en, den er skrevet så godt at det er svært at lægge den fra sig. Og plottet holdt lige til det sidste. Hvilket var en fantastisk følelse at sidde med.

Der sker rigtig meget hele vejen igennem bogen og lige som jeg troede jeg havde regnet plottet ud, skete der noget nyt, og jeg blev nysgerrig på hvad der ellers ville ske. Bogen fanger og er meget svær at lægge fra sig.

Jeg kan uden tvivl sende de varmeste anbefalinger videre på denne bog og give fem flotte ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem.

Det er en historie fyldt med kærlighed, familiedrama, tragiske begivenheder samt ulykkelig kærlighed.


Om forfatteren:

Rebecca James har studeret engelsk og medievidenskab og arbejdede som forlagsredaktør, før hun begyndte at skrive på fuld tid. Hun har tidligere udgivet seks romaner under navnet Victoria Fox, og Den tavse fontæne er solgt til udgivelse i otte lande.




Tak til Flamingo for dette anmeldereksemplar 






søndag den 27. oktober 2019

Anmeldelse: Forsvundet af Tina Frennstedt

Denne anmeldelse er for Bech´s Books



  • Titel: Cold Case: Forsvundet
  • Serie: #1
  • Forfatter: Tina Frennstedt
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 404
  • Genre: Krimi
  • Originalsprog: Svensk
  • Originaltitel: Cold Case: Försvunnen
  • Forlag: Gyldendal
  • Oversætter: Anders Juel Michelsen
  • Udkom: 2019
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bog:

Morgenen efter at en voldsom orkan har hærget i Skåne, findes en kvinde myrdet uden for en strandhytte. Snart sker der endnu et brutalt overfald, og fremgangsmåden peger i begge tilfælde på en dansk voldtægtsmand og morder, som hærgede i København nogle år tidligere.

Uroen vokser blandt indbyggerne i Malmø. Kriminalinspektør Tess Hjalmarsson, chef for Skånes Cold Case-gruppe, bliver inddraget i jagten sammen med sin makker Maria Erling -og efterforskere fra København.
Da gerningsmanden endelig efterlader sig et DNA-spor, finder man en kobling til en sag, der har hjemsøgt Tess i mange år: Den 19-årige Annika Johanssons forsvinden en sommernar for 16 år siden.


Min anmeldelse:

Bech's Books søgte endnu en gang gæstebloggere, og da jeg så det måtte jeg bare melde mig under fanerne igen. 

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Denne krimi er intet mindre end fantastisk. Bogen starter lige på og vi er med i optakten til hvad der viser sig at være et mord. 

Og jeg indrømmer også gerne, at Tina skriver så det fanger, jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen for mig, for hele tiden kom der nyt der gjorde jeg liiige måtte læse lidt mere. 
Det er tydeligt at Tina ved hvad hun skriver om, det var så godt beskrevet at jeg flere gange kunne se tingene for mig. Og flere gange løb det mig koldt ned af ryggen.

Jeg må også indrømme, at jeg ikke lige havde forudset hvem morderen til Annika var, det chokeret mig. Tina har virkelig været godt til at holde den mindste oplysning så tæt til kroppen, at det først er sidst i bogen at vi finde ud af hvem morderen er. Det er intet mindre end fantastisk når det sker. Det er for mig et tegn på at forfatteren virkelig har kræset for bogen og den opbygning.

Jeg er desuden stor fan af at det er to kvindelig efterforskere. Og jeg er slet ikke i tvivl om at Tess vil gøre meget for at beskytte sin kollega, Maria. Det er så tydeligt at de begge holder meget af deres job.

Jeg elsker den måde bogen er skrevet på. Nutid og datid er skrevet godt sammen og personerne spiller virkelig godt sammen. 

Og det at Tina havde draget Danmark ind i det og brugt nogle ting fra sager herhjemme fra, synes jeg var intet mindre end fantastik. Jeg glæder mig allerede til den bog i serien udkommer og den skal helt klart også læses.
Jeg er vild med at Tina har taget ting fra den virkelig verden med ind i sin krimi, det gør den endnu mere levende.

Jeg kan uden tvivl give fem meget store ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem for denne krimi. Den er helt igennem gennemtænkt og der er virkelig kræset for den mindste detalje. Og jeg sender mine varmeste anbefalinger til denne bog videre. 



Tak til Bech´s Books for dette anmeldereksemplar 

søndag den 20. oktober 2019

Anmeldelse: I det øjeblik var jeg din af Mhairi McFarlane

Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins


  • Titel: I det øjeblik jeg var din
  • Forfatter: Mhairi McFarlane
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 399
  • Genre: Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: You Had Me at Hallo 
  • Forlag: HarperCollins
  • Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup
  • Udkom: 2018
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

Hvad sker der, når den. som knuste dit hjerte, pludselig dukker op igen?

Midt under bryllupsforberedelserne, bestemmer Rachel sig for at hæve forlovelsen, og hendes fremtid ser mildest talt usikker ud.

Det gør ikke situationen bedre, at Rachel hører, at Ben, hendes ungdomskæreste og første kærlighed, er flyttet til byen.

Da det lykkedes Rachel at få arrangeret et "helt tilfældigt" møde, kommer der gang i det gamle venskab igen - og for Rachel en del mere end det. Ben har dog giftet sig med en kvinde, der er lige så smuk som han selv, og ser altså ikke Rachel som andet end en god ven. Men det har Rachel det helt fint med. eller?


Min anmeldelse:

Endnu en gang har jeg fornøjelsen af at anmelde Mhairi McFarlane. Denne gang er det I det øjeblik var jeg din. Dette er min tredje Mhairi McFarlane bog jeg læser og jeg er, som med de andre, vild med den.

Rachel beslutter sig fra det ene øjeblik til det andet at hun ikke ønsker det ægteskab, som hun faktisk står og er i gang med at planlægge. Midt i et skænderi med Rhy går det op for Rachel at hun ikke har lyst til dette bryllup. Alt føles forkert, lige fra frieriet til planlægningen til hvem der skal spille musikken ved brylluppet.

Fra en veninde får Rachel at vide at Ben, Rachels ungdomskæreste er set i byen, så Rachel sætter alt ind for at støde ind i ham og herfra går det ellers derud af. Der er bare et problem, Ben er gift.

Denne bog en sjov, hjertevarm, fyldt med humor og lige til at gå til. Den springer rundt i fortid og nutid, hvilket gør man som læser får god indblik i hvad der er sket tidligere.

Jeg giver uden tvivl fem ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ud af fem og sender mine varmeste anbefalinger videre til at andre skal læse denne humorfyldte og fantastiske bog.



Om forfatterer:

Mhairi McFarlane er født i Skotland i 1976, og hendes urimeligt forvirrende navn udtales "Vaa-Ree".
Hun har læst engelsk på University of Manchester, og efter en periode, hvor hun arbejdede som journalist, skriver hun nu bøger på fuld tid.
Hendes debutroman er HarperCollins´ bedst sælgende e-bog til dato.

Du må aldrig glemme mig er McFarlanes femte bog på dansk.

Hun bor i Nottingham med en mand og kat.



Tak til HarperCollings´ for dette anmeldereksemplar 

torsdag den 17. oktober 2019

Anmeldelse: Sammenbragt af Kristina Aamand

Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins




  • Titel: Sammenbragt 
  • Forfatter: Kristina Aamand
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 256
  • Genre: Roman for voksne
  • Forlag: HarperCollins
  • Udkom: 2019
  • Læst:  Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️


Bagsiden af bogen:

"Der burde være en advarsel som dem på cigaretpakkerne, når folk slår to familier sammen. Sammenklask kan dræbe, eller: Andet ægteskab afkorter dit liv med mindst ti år."

Forfatter Kathrine bor sammen med sin nye mand, Max, i en familie med fire sammenbragte børn. Det kan være svært at finde tid til at skrive og hårdt at få det hele til at hænge sammen - ja, bare at skulle finde to ens sokker" Samtidig lurer Max´ eks-kone, "Moderskibet Mette", som en konstant trussel i baggrunden, der blander sig i alt fra sexliv til madpakker. Hvad er løsningen: polyamourøse forhold, swingersex - eller skal dine og mine børn udvides med et vores barn?

Min anmeldelse:

Fantastisk bog fyldt med humor og sjove kommentar. Jeg kan fuldt ud sætte mig ind i Kathrines dilemma omkring moderskibet Mette, har selv prøvet at stå som bonusmor, hvor moderen til børnene gerne ville styre alt og havde en mening om alt.
Men jeg synes godt nok Max er en vatnisse. Han skulle tage og sætte Mette på plads en gang for alle. Det ville have klædt ham, forstå simpelthen ikke de mænd der er bange for at sige fra. Mænd skal ikke finde sig i alt fra deres ekser, og de ekser skal lade være med at komme med trusler om at hvis de ikke gør som de siger må de ikke se børnene. Come on! I har været to om at skabe disse børn, de er skabt i kærlighed, så lad den kærlighed blive ved børnene også selvom i går fra hinanden. Det er børnene der i sidste ende er taberne.
Jeg synes Kristina har skildret deres hverdagsliv rigtig godt, og jeg er slet ikke i tvivl om at hun har brugt erfaringer fra sit eget sammenbragte liv. Og som bonusmor kan jeg nikke genkendende til mange af de problematikker Kathrine udsættes for igennem bogen.

Jeg kan synes Manja og Mette er for meget og det ville have klædt Mette at trække sig, men igen, det er der desværre nogen kvinder der bare ikke kan. 

Jeg er vild med Jack og det at han slet ikke lægger skjul på at han vil knalde Kathrine. 

Bogen er fuld af humor, men også alvorlige dilemmaer, så som skal vi som sammenbragt have et fælles barn eller nøjes med de to gange to sammenbragt børn vi har.

Jeg vil varmt anbefale denne bog og kan give den fire store ❤️❤️❤️❤️. Grunden til den sidste ikke gives er at jeg mener der mangler noget handling fra Max´ side. og eftersom det er fiktion, kan alt lade sig gøre.


Om forfatteren:

Kristina Aamand, prisvindende forfatter med et alsidigt forfatterskab bag sig, lever selv i en sammenbragt familie. Hun har fem børn fra sit tidligere ægteskab, to sammenbragte og et fælles barn med sin nye mand.


  

Tak til HarperCollings´ for dette anmeldereksemplar 






onsdag den 16. oktober 2019

Anmeldelse: Grib mig af Ginger Scott

 Denne anmeldelse er for Palatium Books.


  • Titel: Grib mig
  • Serie: #1
  • Forfatter: Ginger Scott
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 302
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: This Is Falling
  • Genre: Roman
  • Forlag: Palatium books
  • Oversætter: K. L. Berger
  • Udgivelsesår: 2019
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

"I to år, tre måneder og 16 dage har jeg ikke været mig selv. Så lang tid er det, siden det skete. Siden har jeg ikke været i stand til at gå i skole, jeg har reelt været fanget i mit eget hjem. og jeg har været en skygge af mig selv.

Nu er jeg begyndt på college og har lagt tusinder af kilometer mellem min fortid og min fremtid. For dig ville det måske være let at flytte hjemmefra, begynde på college og få venner, men for mig? For mig var det utænkeligt."

Selvom Rowe Staton kæmper med store skyldfølelser og en tung sorg over det, hun har oplevet, vover hun alligevel at begynde på college. Allerede første dag møder hun Nate Preeter, der er skolens baseballstjerne. Hun forventer ikke, at han vil lægge mærke til en som hende, men det gør han. Han ser hende og prøver at forstå hendes fortid. Men kan hun overhovedet klare at være tæt på nogen, når hun i så lang tid ikke engang har kendt sig selv?

Grib mig er første del af Mcconnell-trilogien. Hver bog fokuserer på nye karakterer og kan læses uafhængigt af hinanden.


Min anmeldelse:

Først er jeg nødt til at oplyse at der er spoiler i denne anmeldelse og hvis du ikke ønsker at læse om dem, så stop med at læse nu!

Wow, er det først ord der går gennem mig når jeg tænker på denne bog. Jeg har med vilje været længe om at læse den, da jeg fra starten blev draget ind i bogen. Ret hurtigt finder vi ud af hvad det er der gør, at Rowe bange for at bevæge sig ud blandt andre og jeg må indrømme at det ramte mig voldsomt. 
Tænk at sidde i skolens kantine og spise frokost med sin bedste veninde og kæreste, for så i løbet af få sekunder at miste selv samme personer. Det ramte mig hårdt, selvom det er fiktion, er der jo alligevel en del sandhed i det. da der med jævne mellemrum sker disse skyderier i USA. Det er så forfærdeligt, men når det er sagt vil jeg blot sige at det er skrevet på en sober og stilfuld måde. 
Og at følge hvordan Rowe på kort tid åbner op for Nate og afsløre hendes hemmeligheder er intet mindre end fantastisk. 

Jeg elsker den måde Nate langsomt nærmer sig Rowe, han kan m,ed det sammen fornemme, at der er sket noget i hendes liv der gør hende skrøbeligt og han fortæller hende flere gange at han vil vente for evigt på hende. Hurtigt fornemmer man kærligheden han har til hende og hvordan hun er bange for at vise den tilbage, men da hun endelig overgiver sig. Bum, så fortæller Nate hende en hemmelighed, som hendes egen far har bedt ham om at holde hemmeligt for hende. Men til sidst kan han ikke holde det ud længere og bryder sammen.
Hvilket få Rowe til at forlade Nate og flyve de fem timer fra ham til hendes egne forældre for at skælde dem ud. Selvom Rowe ikke kan lide at flyve.

Der er fortalt meget på få sider og det gør den letlæselig. Jeg må indrømme at jeg havde meget svært ved at finde ud af om jeg skulle give fire, fire en halv eller fem ❤️ Da bogen desværre har en del stavefejl. Det gør ikke læseoplevelsen vanskelig, men det er forstyrrende. Men eftersom det er selv historien jeg holder fokus på, vil jeg uden forbehold give den fem smukke ❤️❤️❤️❤️❤️  for en fantastisk flot historie om tab, kampe, skole og kærlighed

Ser frem til den næste i serien 

Om forfatteren:

Ginger Scott er forfatter til adskillige ungdoms- og voksenbøger. Ud over en forkærlighed for romantik er Ginger også vild med sport, og hun blander ofter de to ting sammen i sine bøger. Ginger har skrevet for og været redaktør på aviser, magasiner og blogs i mere end 15 år. Hun har skrevet om sportsfolk, politikkere, skuespillere, forskere, cowboys, kriminelle og byer - og hér fortæller hun en af de historier, der ikke er plads til i nyhedsstrømmen, selvom den er vigtig.



Tak til Palatium Books for dette anmeldereksemplar