fredag den 31. januar 2020

Anmeldelse: Uden fornuft af Emma Mills

Denne anmeldelse er for forlaget Palatium books




  • Titel: Uden fornuft
  • Forfatter: Emma Mills
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 308
  • Genre: Ungdomsroman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Foolish Hearts
  • Forlag: Palatium books
  • Oversætter: Louise H. A. Trankjær
  • Udkom på dansk: Februar 2020
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️



Om bogen:

Claudia er havnet i problemer. Hun kommer tilfældigvis til at overhøre den samtale, hvor Paige slår op med Iris – og Paige og Iris er det hotteste par på skolen. Så da Claudia mod sin vilje bliver sat sammen med den vanskelige og temperamentsfulde Iris i årets skoleteaterstykke En skærsommernats drøm, udvikler tingene sig i en kedelig retning. Men den sødeste og skøreste dreng, Claudia kender, er heldigvis også med, og det bliver et sidste skoleår med mange nye erkendelser.

Claudia bevæger sig i en verden af intense venskaber og forsigtige forelskelser i UDEN FORNUFT. Hun er kvik og sjov, men har også, meget menneskeligt, sine fejl og mangler at slås med. UDEN FORNUFT er en roman om at få udvidet sin horisont, tillade sig selv at være sårbar og at acceptere og elske mennesker, som de i virkeligheden er.

En samtidsroman for unge af Emma Mills om en pige, der igennem skolens opførelse af stykket En skærsommernats drøm bliver ført ind i nye venskaber og måske endda også til kærlighed. Og Shakespeares eviggyldige tekst om kærlighed og selvbilleder spejles på smukkeste vis.


Min vurdering:

Dette er første gang jeg læser noget af Emma Mills, og jeg må indrømme at jeg ikke blev fanget med det samme. Men da jeg gjorde, kunne jeg slet ikke lægge bogen for mig, var simpelthen nødt til at se hvordan bogen endte.

Vi følger Claudia, der ved et uheld har overhørt en følelsesladet samtale mellem Paige og Iris. Desværre bliver Claudia opdaget da hendes mobil giver lyd fra sig. Og Iris er ikke begejstret, da det var en meget privat og ingen mennesker ville bryde sig om at andre høre når de bliver kasseret af deres kæreste.

Og da årets skoleteaterstykke skal sættes op, bliver Claudia mod sin vilje sat sammen med Iris. Men efterhånden som de lære hinanden bedre at kende tør Iris mere og mere op. Her vil man som læser tro, at Claudia og Iris vil ende som kærester, men det sker ikke da Iris stadig er håbløst forelsket i Paige og Claudia har en anden i kikkerten, en dreng, Gideon.

Vi følger teenagere, der ja er teenagere fyldt med hormoner, har op- og nedture, dramaer, venskaber og forelskelser på kryds og tværs. Jeg elskede den måde hvorpå onlinespillet var skrevet med ind i historien og hvor meget det fyldte. Det er ikke mange der har det med. Det var en fed oplevelse at kunne mærke hvor vigtigt dette spil var for karakterende. Er slev tidligere MMORPG-spiller og ja det fylder meget i ens liv. Hvilket læsning også gør nu for mig. 

Claudia er en sød, lidt nørdet og skøn hovedperson. Hun er den pige der gerne vil hjælpe alle. Og hun elsker sin familie, da hendes søster går i fødsel ti uger for tidligt har Claudia det rigtig skidt, men hendes venner formår at få hende til at tænke på noget andet.

Iris er til at begynde med en meget kold og vred pige, men efterhånden som hun lære Claudia at kende ændre hun sig. Og ja Iris har faktisk følelser.

Gideon, er den dreng alle piger falder for og han ved det. Han er sød og vellidt blandt vennerne.

Jeg kan varmt anbefale denne sjov, søde, underholdende og letlæselig bog især til teenagere. Jeg kan uden tvivl give fire ❤️ ud af fem.  


Om forfatteren: 

Emma Mills har skrevet to romaner før denne, og den næste udkommer i 2020. Alle hendes bøger bliver udgivet af Macmillan-forlaget Henry Holt i USA. Hun bor i Indianapolis, hvor hun lige nu skriver på sin ph.d. i cellebiologi. Hendes følgere på instagram, twitter og youtube kender hende som Elmify.


Tak til Palatium books for dette anmeldereksemplar 

tirsdag den 21. januar 2020

Anmeldelse: Over dig af Kis Baadsgaard



  • Titel: Over dig
  • Serie: #2
  • Forfatter: Kis Baadsgaard   
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Erotisk
  • Forlag: Baadsgaard Books
  • Udgivelsesår: Januar 2020
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️


Om bogen:

Efter at have fået hjertet knust, prøver Josefine at finde sig selv.
Hvor skal hun vende sig hen? Hvem kan hjælpe hende videre?
Svaret kommer fra en uventet side, men vil det hjælpe på den brudte tillid og det ødelagte hjerte?




Min vurdering:

Endelig er vi tilbage hos Josefine. Hendes hjerte er blevet knust af Rasmus og hun er ved at finde sig selv igen. Hun er kommet i gang med sit studie og for at få pengene til at række arbejder hun ved siden af. Hun kan knapt hænge sammen og må hver morgen starte på en stærk kop kaffe.

Endelig får Josefine taget sig sammen og fortæller alt til Emma. De ender i byen, hvor Rasmus selvfølgelig dukker op.

Rasmus gemmer på nogle hemmeligheder og han prøver at fortælle Josefine om dem. Hun lytter, men er det nok til at hun kan tilgive ham? Det må tiden vise?

Jeg kan varmt anbefale denne novelle. Og giver fem ❤️ ud af fem. Kis kan noget med ord og jeg glæder mig til at høre meget mere fra hende.



Anmeldelse: Efter syndfloden af Kassandra Montag

Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins




  • Titel: Efter syndfloden
  • Forfatter: Kassandra Montag
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 432
  • Genre: Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: After the flood
  • Forlag: HarperCollins
  • Oversætter: Lene Støvring
  • Udkom på dansk: 2020
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️



Om bogen:

Lidt mere end et århundrede ud i fremtiden er den verden, vi kender, fuldstændig forandret. Vandet har langsomt overtaget kontinentet og den forhøjede vandstand har først udslette Amerikas store kystbyer og derefter også de centrale dele af landet. Der er intet andet tilbage end de kolonier, overlevende har etableret på de højeste bjergtoppe, der ligger som øgrupper i det dybe, åbne hav.

Den stædigt uafhængige Myra og hendes fremmelig 7-årige datter, Pearl, lever på vandet i deres lille båd, Bird. De er fiskere og går kun i land, når de skal bytte deres fisk til forsyninger og information i civilisationens få tilbageværende handelsstationer. Myra har i de sidste syv år sørget over tabet af sin ældste datter, Row, der blev stjålet af sin far, efter en enorm flodbølge indtog deres hjem i Nebraska.

Da Myra tilfældigt finder ud af, at Row sidst er blevet set i en fjern beliggende koloni i Grønland, må hun droppe sin sædvanlige forsigtighed og begive sig ud på en farefuld rejse til nordens isfyldte have sammen med Pearl, mens de klamrer sit til håbet om, at Row vil være der, når de når frem.

Min vurdering:

Lige fra første side bliver man fanget i denne fantastiske historie der foregår i fremtiden, hvor det meste af jorden er dækket af vand. 
Alt er faldet fra hinanden og alle gør hvad de kan for at overleve. Handelsbyer dukker op, og her kan man bytte sig til frem til de ting man mangler.

Myra har i syv år søgt efter hendes datter, Row, hvem hun så blive bortført af hendes egen far. Myra kan stadig hører Rows skrig fra den dag hun forsvandt.
Myra rejser nu rundt sammen med hendes syv-årig datter Pearl, i kampen for at finde hendes ældste datter. De bor på en båd, hvor de fanger fisk og bytter sig til andre ting, så de an overleve. 
En dag støder de på en pirat, og Myra genkender en halskæde manden har rundt om armen, det er Rows. 
Nu går kampen for alvor ind for at findes hendes datter, hun ved nu hvor hun er men, det er et af de farligste steder. 

Myra støder på fjender og venner igennem bogen og jeg som læser var fanget lige til sidste side, for finder hun sin datter? Det spørgsmål vil jeg lade stå til jer selv at finde ud af.

Jeg giver bogen fire ❤️ ud af fem. Jeg var fanget af historien, og vil sende mine varmeste anbefalinger til at andre læser denne bog. En fantastisk og sørgelig historie fortalt smukt.


Om forfatteren:

Kassandra Montag voksede op på landet i Nebraska, og hun tilbragte det meste af sin barndom med at udforske skovene omkring familiens hun sammen med sin ældre bror og yngste søster. I familiens baghave stod et stort æbletræ, hvis skygge dannede det perfekte sted at sidde med en bog i skødet, og når der blev kaldt til arbejde på gården, forsvandt hun blot længere op i træet.

Kasandra Montag har master i engelsk litteratur, og har udgivet prisbelønnede noveller og digtsamlinger. Efter syndfloden er hendes første roman, og den er oversat til 17 sprog.

i dag bor Kassandra i Omaha med sin mand og to sønner, og hun er i gang med at skrive sin næste bog. 


Tak til HarperCoillins for dette anmeldereksemplar. 

torsdag den 16. januar 2020

Anmeldelse: For evigt af Monica Murphy

Denne anmeldelse er for Flamingobooks



  • Titel: For evigt
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 223
  • Genre: Young adult  Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Forever
  • Forlag: Flamingo
  • Oversætter: Sarah Louise Pedersen
  • Udkom på dansk: 2018
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️



Om bogen:

Kold. Urørlig. Ufølsom.

Det er det, de siger om mig på skolen.

Der er kun én pige, der nogensinde ville kunne få mig til at ændre mig, og der er Amanda Winters. men jeg knuste hendes hjerte.

Så for at komme igennem high school prøver jeg at fokusere på at føre vores footballhold til finalen og komme ind på det college, jeg drømmer om. Og færdiggøre mit år som senior uden at flygte fra mine problemer.

Men jo længere tid jeg tilbringer uden Amanda, jo mere savner jeg hende. Hendes smil. Hendes latter. De ting, hun sagde. Hvordan hun så p mig, som om jeg var den eneste person, der betød noget. Den måde, hun fik mig til at føle ...

Hvorfor kan jeg ikke får det hele, inklusive pigen? Jeg er fast besluttet på at gøre det hele godt igen og vinde Amandas hjerte tilbage.

For evigt.
  

Min vurdering:

Jeg elsker bogserie, især når jeg som læser har dem alle og kan gå i gang med den næste med det samme. Det kunne jeg med denne. For evigt er #3 af Monica Murphy, men desværre har Flamingo kun oversat #2 og #3.

Igen følger vi begge karakterer, vi kommer mere ned i dybden hos Jordan, dog kunne jeg godt have tænkt mig at vi havde fulgt ham i de dage han forsvinder. Det afsnit er forfatteren kommet for let over. Det ene kapitel slutter og i næste er der gået tre uger, og Jordan fortæller kort hvad der er sket. Kunne godt have tænkt mig at have flugt den samtale med hans far.
Jordan har ikke samme tætte forhold til sine forældre som Amanda og stemning er også helt anderledes hos hende. 

To karakterer jeg efterfølgende godt kunne tænke mig at dykke længere ned i er Kyla og Blake. De er et spændende par. De er et sødt par, der er så forskellige at deres hverdag må være sjov, men kaotisk.

Bogtitlen siger nok det hele "for evigt". Men jeg vil dog sige at Jordan skal kæmpe for og overbevise Amanda om sine følelser.

For evigt er hurtigt læst, da den ikke har lige så mange sider som mere end venner. Og det er lige før det hele sagtens kunne have været samlet i en bog.
Man får en god læseoplevelse, Monica Murphy skriver godt og jeg håber vi snart ser nyt fra hende på dansk

En sød slutning på en fantastisk historie, der kunne dog kun have været en epilog, der kort fortalte hvordan det går dem når de kommer på universitetet. 

Og noget af det jeg også elsker ved denne serie, er at der ikke er gået fuldstændig sex i den, som der er i mange andre YA-romaner. Ja der er kysse og vi rører ved hinanden scener, men ingen sexscener før, ja den finder du når du læser bogen. 

Jeg vil varmt anbefale denne bog, men jeg synes der mangle lidt omkring Jordans forsvinding og kan derfor kun give fire ❤️ ud af fem, Men det er helt klart en bog jeg kommer til at læse igen, da den er godt skrevet og lige til at gå i gang med. Og så er den fyldt med humor. Og klart anbefale at man læser Mere end venner før for evigt.

Tak til Flamingo for dette anmeldereksemplar. 


Om forfatteren:

Monica Murphy er en New York Times – og USA Today-bestsellerforfatter, der skriver New Adult, Young Adult og romance. Hendes bøger er udkommet på mere end ti sprog og har solgt over en million eksemplarer på verdensplan.


Anmeldelse: Mere end venner af Monica Murphy

Denne anmeldelse er for Flamingobooks




  • Titel: Mere end venner
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 259
  • Genre: Young adult  Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: More than friends
  • Forlag: Flamingo
  • Oversætter: Sarah Louise Pedersen
  • Udkom på dansk: 2018
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️



Om bogen:

Jordan Tuttle er skolens mest populære fyr. Han er perfekt. Og alligevel opfører han sig. som om han ikke vil have andre end ... mig.

Det har været mit livs mest turbulente sommer. 

Efter at jeg fandt min ekskæreste i seng med min bedste veninde, har jeg fået nye venner, et nyt arbejde og nye interesser.

Men der er en helt særlig fyr, der er interesseret i mig og jeg forstår det ikke.

Jordan Tuttle kan få lige den, han vil have. Han er skolen mest populære fyr. Sexet, intelligent, rig og stjernequarterback.

På trods af mine bange anelser og min tvivl lader jeg ham komme tæt på mig. Sandsynligvis for tæt. Jeg opdager, at han ikke er så perfekt, når det kommer til stykket, men jeg er ved at falde for ham.

Jeg ved, at han en dag vil knuse mit hjerte,

Og at jeg vi lade ham gøre det.

Mere end venner er highschoolromance, der får sommerfuglene i maven til at blafre. Fyldt med sitrende teenagerkærlighed, jalousi og drama.


Min vurdering:

Jeg elsker når bøger skifte mellem hovedpersonerne, det gør at jeg som læser meget bedre lære karakkerne og historien at kende.

Jeg blev fra starten fanget i tryllespillet der var omkring Amanda og Jordan Tuttle, det var meget tydeligt hele bogen igennem det skulle være dem, men som alle andre YA-romaner i en serie ender vi med en cliffhanger, men en god en af slagsen.

Amanda prøver at komme sig over sin ekskæreste, hvem hun fandt i sengen med sin bedste veninde. Og midt i det hele dukker Jordan Tuttle op. Amanda og Tuttle har kendt hinanden altid, men Amanda har altid set ham som den dumsmarte dreng med røven fuld af penge og ingen bekymringer. Men fakta viser noget andet efterhånden som vi lære Tuttle bedre at kende. 

Jeg er vild med Amanda, hun virker som en stærk og ned på jorden teenager pige, der til tider har umoden tanker, hvilket jo i den alder er helt normalt. Dog også en smule usikker når det drejer sig om Jordan Tuttle og hans følelser, hun har meget svært ved at tro på at det er rigtigt og at Tuttle mener de ting han siger og gør.

Jordan er så forelsket i Amanda at han har svært ved at være i sin krop. Han tilbeder hende og gør alt for at være sammen med hende. Hans fortid holder han dog for sig selv, hvilket gør at der kommer revner mellem ham og Amanda. 

Jeg er vild med Amandas lillebror, Trent, han er som alle lillebrødre på 12 år, irriterende, sjov og en pestilens. Hendes forældre er som alle forældre burde være kærlig og omsorgsfulde. 

Jeg vil give denne bog fem ud af fem. Jeg havde svært ved at slippe den da jeg først gik i gang. Jeg vil varmt anbefale denne bog, den er sød, letlæselig og med en del humor.

Jeg vil slutte af med at undre mig over, at Flamingo har valgt at oversætte bog #2 og #3 i en serie. Har fundet ud af at der er en #1 Just Friends, der handler om Amandas nye veninde Oliva og Ryans forhold. Ville ønske den havde været med i den danske oversættelse også.

Tak til Flamingo for dette anmeldereksemplar. 


Om forfatteren:

Monica Murphy er en New York Times – og USA Today-bestsellerforfatter, der skriver New Adult, Young Adult og romance. Hendes bøger er udkommet på mere end ti sprog og har solgt over en million eksemplarer på verdensplan.

Anmeldelse: Mere at holde af skrevet af Faith Andrews

Denne anmeldelse er for forlaget Palatium books



  • Titel: Mere at holde af
  • Forfatter: Faith Andrews
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 316
  • Genre: Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Moore to love
  • Forlag: Palatium books
  • Oversætter: Astrid Lindeloff og Claus Lund Rosenkilde
  • Udkom på dansk: Januar 2020
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️


Bagsiden af bogen:

Engang troede jeg, at livet ville være lettere og rarere, hvis jeg var høj, blond og tynd som en supermodel. Men i virkeligheden er lovet - ligesom de fleste almindelige kvinder - fuld af former og fejl. Men livet rummer også uendelige muligheder for at lære at det ikke er tallet på vægten der viser hvad hjertet er i stand til. 

Efter i årevis at have kæmpet med dårligt selvværd og været på utallige kure, har jeg endelig besluttet at få mig en personlig træner. Min brors forlovede har entusiastisk hjulpet mig med alt for meget motivation, og nu er jeg, Madelin "Leni" Moore, klar til at smide bekymringerne over bord. Det er så lige indtil jeg løber frontalt ind i et træ og kolliderer med ham. Lane Sheffield, ham som man kun savler over. På afstand. 

Første gang jeg så ham på løbestien, blev jeg underligt varm helt nye steder. Han er klart over mit niveau. Han er slank, elegant og atletisk i modsætning til mig der er stor, kedelig og i dårlig form. Der er ingen grund til at Lane kan lide mig, men ... det kan han, og denne uvante opmærksomhed gør mig forvirret. Komplet forvirret. 

Det begyndte som en sund rejse for at smide nogle kilo, men det endte som en mission for at finde mit sande jeg. Vil behovet for at passe ind og endelig have en at kalde min, føre mig mod mit mål om at tabe mig eller mit mål om at blive lykkelig? 

Jeg har fokuseret så længe på at blive tynd at jeg ikke ved hvad det kræver at forstå at ikke al skønhed kan ses med det blotte øje. 


Min vurdering:

Vi kender det vel alle mere eller mindre. Der er altid noget på vores krop vi ikke er tilfreds med. I Lenis er det hendes vægt. Hun har kæmpet med sin vægt siden hun var barn. Og har af flere omgange prøvet slankekur. Men ender altid med at tage det hun har tabt samt mere på igen.

Jeg var meget længe om at komme i gang med den bog, den fangede mig ikke rigtig og jeg kunne ikke rigtig mærke personerne.

Jeg har oplevet flere der efter et vægttab blev mere sikker på sig selv, men det oplever jeg slet ikke med Leni. Hun er stadig den usikre pige der ikke tror på sig selv. Og selv med Lane ved sin side, har hun stadig svært ved at acceptere sig selv som hun er. Dog har Leni og Lane en fantastisk kemi, men jeg kunne godt have tænkt mig at han var ærlig overfor Leni noget tidligere. 

Bogen er skrevet i et letlæselig sprog og jeg er slet ikke i tvivl om at det har været en hård proces at komme igennem. Og jeg vil tage hatten af for forfatteren for at bringe sådan et ømtåleligt emne på banen i disse tider.

Jeg giver denne bog tre ❤️❤️❤️ ud af fem. 

Og jeg vil slutte af med at citere noget fra bogen: "Gud skabte dig sådan her, så jeg kunne have mere at holde af." 


Om forfatteren:

Faith Andrews er kendt for at skrive bøger, man kan spejle sig i, og som garanterer en aktivering af hele følelsesregistret. Hun har udgivet bøger siden 2013 og har altid elsket at skrive og at være mor. Hun bor uden for New York med sin mand, to smukke, vilde døtre og den lille Yorkshire-terrier Rocco Giovanni. Hun ses oftest med næsen begravet i en bog eller ved en computer, hvor hun er i gang med at skabe den næste farverige roman. Hun tror fuldt og fast på kærlighed ved første blik.