Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo.
- Titel: Fortabt uden ham
- Forfatter: L. Sherman
- Serie: Fortabt i Aarhus #4
- Sprog: Dansk
- Genre: Erotisk
- Forlag: Nelumbo
- Udkommer: 1. marts 2020
- Læst: Februar 2020
- Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️
Om bogen:
I Fortabt i
Ham forlod vi Mikkel uden Jake. Det, der tydede på at blive århundredets
kærlighedseventyr, er brast. Jake er rejst hjem til Australien og har overladt
Mikkel til sin skæbne: det familiedynasti, han var født ind i. Mikkel føler sig
forrådt af sin eneste ene, men Jake ville ikke have kunnet tilgive sig selv,
hvis Mikkel ikke havde fået muligheden for at forfølge sin fødselsret. Mikkel
resignerer og fortsætter sit liv som en skuespiller i sin fars teaterstykke.
Heldigvis er alt ikke kun en sort/hvid film. Han har nogle dejlige mennesker i
sit liv, der holder ham oppe, når alt synes mest trist. På den anden side af
verden slikker Jake sårene i den første tid efter bruddet, men finder sit gamle
jeg frem og vælger livets glæder til.
Vores to hovedpersoner skal etablere sig uden hinanden
og bygge tilværelser op på hvert sit kontinent. 10 år skal der gå, før deres
veje krydses, og de kolliderer igen. Her starter Fortabt uden Ham. Er kemien
lige så eksplosiv som før? Kan de tilgive hinanden? Eller er det for
sent?
Dette er fjerde bind i L. Shermans Fortabt i #aarhus
serie og efterfølgeren til Fortabt i Ham. Husk, der som altid er en tilhørende
spilleliste på Spotify. Søg på bogens titel for at finde den.
Min vurdering:
Endnu en gang er vi tilbage hos Mikkel og Jake. Denne gang er der gået 10
år og meget er sket på de år. Mikkel er blevet gift, har fået en datter, Liva
og er blevet skilt igen. Knapt er ægteskabet gået i gang før Mikkel bryder
sammen og fortæller Tine om Jake. Tine er højgravid med Liva, men heldigvis
finder de en perfekt løsning og lever som mand og kone indtil Mikkels fader
dør.
Mikkel og Tine har et fænomenalt forhold og vil gøre alt for Liva. Og jeg
som læser kan tydelig mærke kærligheden fra far og mor til datteren og omvendt.
Og selv i Mikkel og Tines forhold skinner kærligheden til hinanden tydeligt
igennem.
Sammen rejser trekløveret til Australien, da Mikkels firma har opkøbt Jakes
firma. Her begynder de på et nyt liv, og meget sker. Hvad vil jeg ikke
fortælle.
Dog kan jeg fortælle at Jake i mellemtiden er blevet gift og lever sammen
med Adrian.
Jeg vil ikke fortælle så meget mere, da det vil ødelægge oplevelsen ved at
læse bogen. Jeg kan dog fortælle at hvis du er vild med fortabt i ham, bliver
du det i den grad også med fortabt uden ham.
Den er velskrevet, gennemtænkt, fuld af overraskelser og jeg indrømmer, jeg
græd flere gange under læsningen. Det gik pludselig op for mig at det var ved
at være tid til at sige farvel til Mikkel og Jake og det er jeg slet ikke parat
til endnu. Jeg vil høre mere om deres liv.
Louisa, du har gjort det igen. Du har skrevet en fanfuckingtastisk
historie. Ja undskyld mit franske. Og jeg er vild med den playliste til denne
bog. Især Sex on the beach 😉
Jeg sender fem mega store 🧡💛💚💙💜 ud
af fem ❤️ af sted sammen med denne bog. Jeg har tabt mit
hjerte til disse mænd og jeg håber andre vil tage dem til sig og nyde deres
historie.
Slut vil jeg bare sige, at der kommer en overraskelse sidst i bogen og den er fantastisk.
Til allersidst vil jeg gerne takke dig, Louisa, for den store
tillidserklæring du har vist mig ved, at jeg har fået lov til at følge
processen med denne bog.
Jeg har fulgt Louisa tæt og fået lov til at få lidt kapitler hen ad vejen
for at læse med og komme med mine kommentar. Dette har gjort at denne bog har
en særlig plads i mit hjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar