lørdag den 17. august 2019

Anmeldelse: Indtil Lilly af Aurora Rose Reynolds

 Denne anmeldelse er for Palatium Books.



  • Titel: Indtil Lilly
  • Serie: Indtil #3
  • Forfatter: Aurora Rose Reynolds
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 254
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Until Lilly
  • Genre: New Adult Romance
  • Forlag: Palatium books
  • Oversætter: Camilla Engkjær Lauersen
  • Udgivelsesår: 2019
  • Læst:  August 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

Cash Mayson er ikke en, der har kærester. Hvis han har lyst til sex, siger han det direkte, og der er ikke mange kvinder, der siger nej. To af hans brødre har fundet deres livs kærlighed og var ikke i tvivl, da de mødte den eneste ene, men Cash tror ikke på familiemyten, der siger, at alle mænd i Maysonfamilien bliver ramt af lynet, når de bliver forelskede. Den gælder ikke for ham. Lige indtil han møder Lilly. Han bliver forelsket i hende med det samme, også selvom hun spilder en hel kop kaffe ned ad ham. På trods af at de bor tre timers kørsel fra hinanden, får Cash til sidst overbevist Lilly om, at de skal være sammen.  

Lilly leder egentlig ikke efter en kæreste, og da slet ikke sådan en som Cash, der er lige så smuk som en filmstjerne. Hun er overbevist om, at han ikke kan være interesseret i en helt almindelig pige som hende. Men til sidst lader hun sig overtale, og de bliver kærester. 

Desværre viser det sig, at Cashs interesse i Lilly var for god til at være sand. Han slår op med hende på sms og beder hende om aldrig at kontakte ham igen. Selv da Lilly indrømmer over for ham, at hun er gravid, er hans svar, at det vil han ikke blandes ind i. 

Nogle år senere mødes Cash og Lilly tilfældigt. De er begge i trampolinland med hver deres fireårige barn. Cashs søn og Lillys datter ligner hinanden så meget, at man kunne tro, de var tvillinger. Cash bliver med det samme forelsket i Lilly igen, men Lilly har lært lektien og er ikke interesseret. Det er noget af en udfordring for Cash at forklare, hvad der egentlig skete dengang, og overbevise Lilly om, at nu er hans kærlighed ægte. 


Min anmeldelse:

Endnu en fantastisk bog i serien #Indtil. Jeg var vild med Lilly fra første side. Hun er sådan en klodset pige, men på en sød måde. Jeg er vild med hendes røde hår og iltre temperament. Og Cash har en fantastisk måde at håndtere det på. 

Jeg kan godt lide vi kommer ind i historien lige der hvor de møder hinanden første gang.
Jeg er slet ikke i tvivl om at Lilly og Cash er vilde med hinanden, det er så tydeligt og virkelig godt beskrevet. Jeg er vild med dem som par, de klæder hinanden rigtigt godt.

Cash er sådan en fantastisk mand, det er alle Mayson brødrene og jeg kan slet ikke få nok af dem. 

Jeg er vild med den måde Jax og Ashlyn hurtigt affinder sig med hinanden og jeg som læser mærker tydeligt søskende kærligheden, der er mellem dem. 

Jules, Jax mor, årh gud, jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Jeg var fra starten slet ikke i tvivl om at hun ville lave ballade og at hun havde noget at gøre med anklagerne mod Lilly. Men det hun gjorde mod Ashlyn, det havde jeg slet ikke forudset.

Jeg kunne sagtens skrive en masse, men det vil ødelægge fornøjelsen ved at læse denne bog.

Jeg sender hermed mine varmeste anbefalinger til at læse denne tredje bog i serien #Indtil. Man behøver ikke at læse serien i rækkefølge, men jeg vil anbefale at man gør det. Da der ellers vil være nogle ting man som læser måske ikke får med.

Jeg giver denne bog fem 
❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem. Jeg er vild med forsiden af bogen. Jeg håber Indtil Niko også udkommer på dansk.

Jeg har undersøgt sagen og jeg ved der er en serie ved siden af, med mange af børnene i denne serie og den håber jeg Palatium Books også tager under sine vinger.

Tak til Palatium Books for dette anmeldereksemplar 


Aorora Rose Reynolds:

New York Times, USA Today & Wall Street Journal Bestseller
Aurora er en rigtig navy brat. Hendes mand arbejder i USA Navy, og sammen med ham har hun boet over næsten hele USA - for tiden bor de sammen i Tennessee. Hun er gift med en alpha-mand, der elsker hendes så meget som mændene i hendes bøger elsker deres kvinder. Han giver hende alt den inspiration hun har brug for.

Når Aurora ikke skriver, så læser hun, eller går i biografen med sin mand. Ind imellem tager de på en weekendtur ud i det blå, eller hænger ud sammen med familien og vennerne: Hun holder af hverdagen og beundrer dens skønhed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar