Denne anmeldelse er for forlaget Petunia
- Titel: Hannah, far og far - på ferie
- Forfatter: Ulrika Louisa Bjerregaard
- Sprog: Dansk
- Genre: Børnebog
- Forlag: Petunia
- Udgivelsesår: 2019
- Læst: August 2019
- Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️
Bagsiden af bogen:
Hannah er på vej på ferie, og i bussen fra lufthavnen til hotellet møder hun pigen, Julie. Hun er også på ferie med sin familie. Hannah har to fædre, og det, synes hun, er helt normalt, men det giver anledning til et par spørgsmål eller to fra den nye veninde. Hvem vasker tøj hjemme hos jer?
Og hvor er din mor?
Og hvor er din mor?
Det er ikke altid let at skille sig ud fra mængden, og nogle gange ved man ikke, at man gør det, før andre påpeger det.
Mød Hannah og Julie i denne lille historie om venskab og familie.
Hannah, far og far - på ferie er en del af regnbueserien for børn fra forlaget Petunia. Bogen er skrevet som højtlæsningsbog for de mindste 3-6-årige. Den henvender sig til såvel børnehavebørnene, som de yngste i indskolingen. Hvem ved, om der ikke også kunne være nogle lidt større børn der kunne finde på at låne bogen og læse den for sig selv?
Min anmeldelse:
Denne gang har jeg taget min datter med i min anmeldelse. Hendes mening kommer længere nede.
Hannah, far og far - på ferie, er skrevet i et letlæselig sprog. Den er nemt at forstå og der står ikke meget på siderne, hvilket gør at den er nem at læse. Og større børn ville sagtens kunne læse den for sig selv eller for andre.
Er vild med tegningerne.
Den lægger også op til at tage en snak om, hvem der gør hvad hjemme i familierne.
F. eks. Julie spørger Hannah om hvem der ordner vasketøjet, når der ikke er en mor? Min datter kiggede på mig. "Herhjemme er det også dig mor."
Jeg vil sende mine varme anbefalinger videre og sige, det er en bog der burde være i alle børnehaver og indskolinger.
Bogen får fem flotte ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem.
Min datters anmeldelse:
Den var god, flotte tegninger, men alt for kort.
Fra min datter kommer fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar