· Titel:
Den sidste vilje
· Forfatter:
Beth Corby
· Sprog:
Dansk
· Antal
sider: 339
· Genre:
Roman
· Originalsprog:
Engelsk
· Originaltitel:
Where There´s a Will
· Forlag:
Palatium Books
· Oversætter:
Camilla Engkjær Laursen
· Udkom
på dansk: 2020
· Læst:
november 2020
· Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤
Om bogen:
Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre
alt?
Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel
og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun
godt nok endelig blevet færdig med universitetet, men hun har ikke den
fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok
bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at
være tilkaldevikar.
Da Hannahs hovedrige grandonkel Donald dør, er det til
resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så
ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række
hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent.
Efterhånden som de løser opgaverne, knytttes Hannah og Alec tættere til
hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden
handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.
En sidste vilje er en sjov, romantisk og opløftende
roman, der er perfekt, hvis du holder af forfattere som Sophie Kinsella, Cathy
Hopkins og Anna Bell.
Min vurdering:
Hannah
og hele hendes familie bliver hidkaldt til sin ukendte grandonkel. Han vil
gerne møde familien inden sin død. Efter grandonklen er død bliver familien
igen hidkaldt og alle bliver testamenteret en del undtagen Hannah. Hun får til gengæld
et tilbud om at løse en række opgaver der til sidst vil udforme en belønning.
Hannahs
familie, især hendes bedstemor og egen søster, er virkelig ondskabsfulde over for
Hannah. Og trods denne modgang klare Hannah alle sine opgaver og hidkalder nu
selv hele familien for at fortælle om resten af testamentet.
Under
hele dette har Hannah en hjælper, det er grandonklens personlige assistent,
Alec. Hans opgaver er at hjælpe og støtte Hannah gennem de opgaver grandonklen
har sat op til Hannah. Sød musik opstår, men desværre dukker Hannahs søster op
og ødelægger det hele.
En rigtig sød. sjov og hjertevarm
historie om familie, fortid, u- og venskaber og selvfølgelig kærlighed. Jeg
sender mine varmeste anbefalinger af sted samme med fem ud af fem ❤️❤️❤️❤️❤️.
Jeg blev hurtigt fanget i denne roman og var virkelig nysgerrig over at se
hvordan historien ville folde sig ud og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar