torsdag den 16. januar 2020

Anmeldelse: Mere end venner af Monica Murphy

Denne anmeldelse er for Flamingobooks




  • Titel: Mere end venner
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 259
  • Genre: Young adult  Roman
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: More than friends
  • Forlag: Flamingo
  • Oversætter: Sarah Louise Pedersen
  • Udkom på dansk: 2018
  • Læst: Januar 2020
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️



Om bogen:

Jordan Tuttle er skolens mest populære fyr. Han er perfekt. Og alligevel opfører han sig. som om han ikke vil have andre end ... mig.

Det har været mit livs mest turbulente sommer. 

Efter at jeg fandt min ekskæreste i seng med min bedste veninde, har jeg fået nye venner, et nyt arbejde og nye interesser.

Men der er en helt særlig fyr, der er interesseret i mig og jeg forstår det ikke.

Jordan Tuttle kan få lige den, han vil have. Han er skolen mest populære fyr. Sexet, intelligent, rig og stjernequarterback.

På trods af mine bange anelser og min tvivl lader jeg ham komme tæt på mig. Sandsynligvis for tæt. Jeg opdager, at han ikke er så perfekt, når det kommer til stykket, men jeg er ved at falde for ham.

Jeg ved, at han en dag vil knuse mit hjerte,

Og at jeg vi lade ham gøre det.

Mere end venner er highschoolromance, der får sommerfuglene i maven til at blafre. Fyldt med sitrende teenagerkærlighed, jalousi og drama.


Min vurdering:

Jeg elsker når bøger skifte mellem hovedpersonerne, det gør at jeg som læser meget bedre lære karakkerne og historien at kende.

Jeg blev fra starten fanget i tryllespillet der var omkring Amanda og Jordan Tuttle, det var meget tydeligt hele bogen igennem det skulle være dem, men som alle andre YA-romaner i en serie ender vi med en cliffhanger, men en god en af slagsen.

Amanda prøver at komme sig over sin ekskæreste, hvem hun fandt i sengen med sin bedste veninde. Og midt i det hele dukker Jordan Tuttle op. Amanda og Tuttle har kendt hinanden altid, men Amanda har altid set ham som den dumsmarte dreng med røven fuld af penge og ingen bekymringer. Men fakta viser noget andet efterhånden som vi lære Tuttle bedre at kende. 

Jeg er vild med Amanda, hun virker som en stærk og ned på jorden teenager pige, der til tider har umoden tanker, hvilket jo i den alder er helt normalt. Dog også en smule usikker når det drejer sig om Jordan Tuttle og hans følelser, hun har meget svært ved at tro på at det er rigtigt og at Tuttle mener de ting han siger og gør.

Jordan er så forelsket i Amanda at han har svært ved at være i sin krop. Han tilbeder hende og gør alt for at være sammen med hende. Hans fortid holder han dog for sig selv, hvilket gør at der kommer revner mellem ham og Amanda. 

Jeg er vild med Amandas lillebror, Trent, han er som alle lillebrødre på 12 år, irriterende, sjov og en pestilens. Hendes forældre er som alle forældre burde være kærlig og omsorgsfulde. 

Jeg vil give denne bog fem ud af fem. Jeg havde svært ved at slippe den da jeg først gik i gang. Jeg vil varmt anbefale denne bog, den er sød, letlæselig og med en del humor.

Jeg vil slutte af med at undre mig over, at Flamingo har valgt at oversætte bog #2 og #3 i en serie. Har fundet ud af at der er en #1 Just Friends, der handler om Amandas nye veninde Oliva og Ryans forhold. Ville ønske den havde været med i den danske oversættelse også.

Tak til Flamingo for dette anmeldereksemplar. 


Om forfatteren:

Monica Murphy er en New York Times – og USA Today-bestsellerforfatter, der skriver New Adult, Young Adult og romance. Hendes bøger er udkommet på mere end ti sprog og har solgt over en million eksemplarer på verdensplan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar