mandag den 30. marts 2020

Anmeldelse: I figentræets skygge af Camilla Davidsson

Denne anmeldelse er for forlaget Palatium books



·                     Titel: I figentræets skygge
·                     Forfatter: Camilla Davidsson
·                     Sprog: Dansk
·                     Antal sider:
·                     Originalsprog: Svensk
·                     Originaltitel: I fikonträdets skugga
·                     Forlag: Palatium books
·                     Oversætter: Rane Rørdam Knudsen
·                     Udkom på dansk: 2020
·                     Læst: Marts 2020
·                     Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤

Om bogen:

Susannes værste mareridt bliver til virkelighed, da hun bliver forladt af sin mand, som har mødt en yngre kvinde. Som 53årig må hun nu se i øjnene at hun lagde sine æg i den forkerte kurv, da hun som ung valgte at opgive fuldtidsarbejde og hellige sig familien. Nu er begge hendes store døtre, Sofia og Lovisa flyttet hjemmefra og hendes karriere består af en deltidsstilling uden store fremtidsmuligheder. Hendes eksmand er blevet far igen og har hverken tid eller lyst til at tale med hende, og da slet ikke til at hjælpe med at afhænde deres fælles værdier.
Susanne har også for nyligt mistet sin mor, der dog har efterladt hende et charmerende ismejeri i en afkrog på Gotland. Her påtænker hun at sortere de fælles ejendele fra den store villa i Stockholm og samle kræfter efter skilsmissen. Men en større vandskade lægger forhindringer i vejen for at hun kan sælge ismejeriet og hvordan nu med forsikring, økonomi og praktisk håndtering af de mange uvante opgaver? Der er meget Susanne må tage hånd om og nu helt alene.
En dag dukker en vranten men elegant nabo op i gårdspladsen i den tro at Susanne afholder loppemarked. Det har på ingen måde været i Susannes tanker, men naboens vedholdenhed gør at hun må gentænke sin situation og bliver slynget ind i livet igen.
I figentræets skygge kan læses uafhængigt men er en fortsættelse af læsersuccesen Lille toværelses med potentiale. Det er en varm og kærlig fortælling om at rejse sig når man er faldet og om modet til at stå ved sig selv og det man tror på.

Min vurdering:

I figentræets skygge er en fritstående efterfølger til lille toværelses med potentiale, hvor vi fulgte Susannes datter Sofia. I figentræets skygge følger vi Susanne. Hun skal finde sig selv efter hendes mand har forladt til hende til fordel for en meget yngre model, hvem der også viser sig at være gravid.

Susanne har svært ved at overskue at flytte, pakke huset ned samt sælge det. Men med hjælp fra hendes døtre lykkedes det.

Midt i denne krise skal Susanne også tage stilling til hvad hun skal gøre med moderens gamle ismejeri.

Jeg er vild med det er en ældre person der har hovedrollen i denne bog. Det er ikke så tit det sker. Men jeg synes slutning er lidt hurtig skrevet. Jeg kunne sagtens bruge mere tid i selskab med Susanne. Dog er det tydeligt at se hvordan Susanne udvikler sig fra en usikker fraskilt dame til en selvsikker dame, der tror på sig selv og hendes idéer.

Bogen har en langsom start, men dette ændres hurtigt. Jeg er vild med Camilla Davidsson, hun skriver fantastisk.

Jeg kan varmt anbefale denne underholdende bog og giver den fire ud af fem .


Om forfatteren:

Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. I figentræets skygge er hendes 6. roman.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar