Denne anmeldelse er for forlaget HarperCollins
·
Titel: Sommer i
Paris
·
Forfatter:
Sarah Morgan
·
Sprog: Dansk
·
Antal sider:
383
·
Genre: Roman
·
Originalsprog:
Engelsk
·
Originaltitel: One Summer in Paris
·
Forlag:
HarperCollins
·
Oversætter:
Julie Scheving
·
Udkom på dansk:
2020
·
Læst: Maj 2020
·
Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️
Om bogen:
I anledning af deres 25-årig
bryllupsdag har Grace planlagt en stor overraskelse for sin mand – en romantisk
rejse til Paris. Men han har også en overraskelse til hende: Han vil skilles.
Dybt chokeret, men fast
besluttet på ikke at lade sig knuse, beslutter Grace sig for at rejse til Paris.
Audrey, en ung kvinde fra London,
rejser til Paris med sine egne problemer i bagagen. Et arbejde i en boghandel
er hendes billet til friheden, men uden penge og uden at tale fransk virker det
mere sandsynligt, at sommeren i de brostenbelagte, parisiske gader bliver lige
så ensom som livet hjemme i London … Indtil hun møder Grace, og alt forandres.
Grace er betaget af, hvor
modig Audrey er. Audrey er chokeret over, hvor forsigtig og tilbageholdende den
nyligt enlige Grace er. Som naboer i lejlighederne over boghandlen finder de to
hurtigt ud af, at den anden repræsenterer noget, de altid har savnet. De kom
til Paris for at finde sig selv, men fundet af dette stærke venskab bliver
måske det bedste, der nogensinde er hændt dem.
Min vurdering:
Endnu en gang har jeg
fornøjelsen af at læse en roman af Sarah Morgan, og endnu en gang er jeg solgt.
Pakket ind i et lækkert cover får vi historien om Grace, Audrey og Mimi, tre
kvinder i hvert sit årti.
Grace har arrangeret en tur til Paris i en måned
med hendes mand, David i anledningen af at de har 25-års bryllupsdag. Men den
dag hun overrækker ham gaven, fortæller han at han vil skilles. Grace beslutter
sig for at tage til Paris alligevel. Her møder hun Audrey og de to kvinder
bliver, trods aldersforskellen, hurtigt nær venner. Pludselig der midt i Paris
dukker David op sammen med Mimi.
Audrey har det svært, hendes mor er alkoholiker og
hun er selv ordblind i svær grad. Hun har sparet sammen så hun kan tage til
Paris, men moderen får i sine alkoholros et flip og rydder op på Audreys
værelse og den bamse hun har gemt alle pengene til rejsen i, smides ud. Audrey
bryder sammen på sit arbejde, en lille frisørsalon, og alle samler penge sammen
så hun kan komme af sted. Hun har fundet en lille boghandel hvor hun kan
arbejde og der hører en lille bitte lejlighed med til jobbet. Desværre er
Audrey ikke ærlig, så hurtigt kommer hun ud i problemer og må bede Grace om
hjælp.
Mimi, er Graces bedstemor, hun er født og opvokset
i Paris, men er senere i livet flyttet til USA. Mimi har været en dygtig danser
og i en alder af 90 år kan hun stadig. Mimi har altid holdt tæt om hvem Graces
bedstefar er, men da Mimi kommer til Paris for at overraske Grace, møder de en mand,
der ændre alt.
Jeg kunne godt skrive mere,
men det ville ødelægge læseoplevelsen for jer andre. Jeg synes det er fantastisk
når bøger skifter mellem personerne, så man på den måde bedre kommer til at for
stå dem.
En sød og fantastisk
fortælling om kærlighed og venskab på kryds og tværs af alder og køn. Jeg kan
varmt anbefale denne bog og giver den fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem.
En sød sommer historie, der er hurtigt læst.
Om forfatteren:
Bestsellerforfatteren
Sarah Morgan skriver romantiske historier om moderne kvinder og mænd, og hendes
fans elsker dem for deres varme og humor. Hun har solgt mere end 16 millioner
bøger på knapt 30 forskellige sprog. Sarah bor lidt udenfor London sammen med
sin familie.
Tak til HarperCollings for dette anmeldereksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar