søndag den 24. maj 2020

Føranmeldelse: Fortabt i mig af L. Sherman

Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo.



·                     Titel: Fortabt i mig
·                     Forfatter: L. Sherman
·                     Serie: Fortabt i Aarhus #5
·                     Sprog: Dansk
·                     Genre: Erotisk
·                     Forlag: Nelumbo
·                     Udkommer: 4. Juni 2020
·                     Læst: Marts 2020
·                     Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤


Om bogen:

Alle har en historie. Der er altid en årsag til, at en person handler, som han eller hun gør. Sådan er det også, selvom om handlingen kan virke dybt irrationel på os, der er vidner til den.

Dette er Mettes historie. Vi har mødt Mette Langer, som er underviser på Aarhus Universitet, i de tre foregående bøger. Mette har et behov for at dominere og vinde de unge mænds affektion. Hun forsøgte at sætte en kæp i hjulet for først Katrine og Jasper i Fortabt i Dig og dernæst i Fortabt i Os, hvor hun allerede havde fået lokket Thomas i nettet. Hendes handlinger får endelig en konsekvens.

Lige præcis der starter vores Mette-historie. Hun er sendt væk fra universitet og befinder sig i Paris. Vi skal på et sandt detektivarbejde ind i Mettes sjæl for at forstå, hvorfor hun gør, som hun gør. Store dele af Mettes liv foregår ubevidst, og det er der en grund til. I Paris møder hun en karismatisk skotte, der er forfatter og en del ældre end de fyre, hun normalt besnærer. Turen tager os fra Aarhus til Paris og til Skotland.

Dette er min historie ind i det komplicerede menneske, der er et produkt af sig selv, sin opvækst, og de mennesker, der har formet det.

Dette er femte og sidste bind i Fortabt i #aarhus serien.

Min vurdering:

Sidst vi hørte fra Mette, var i Fortabt i os, hvor det ikke gik så godt. Hun havde først et godt øje til Jaspar, hvem vi mødte i Fortabt i dig. Derefter indledte hun et forhold til en af hendes studerende, Thomas, hvem vi også mødt i Fortabt i dig, men han har sin egen fortælling i Fortabt i os. Alt dette medførte til en forelskelse i Thomas, men han har slet ikke de samme følelser, så da han siger stop, går det galt for Mette.

Mette vælger at rejse til Paris for at komme væk fra det hele, her møder hun Cal. Ved første møde ender Mette i gulvet da hun besvimer, og pludselig er han ved hende og hun finder ud af han er en skotsk forfatter, hvis bøger hun elsker.

Cal prøver at overtale Mette til at komme til Skotland, men hun ved ikke rigtig. Efter han er rejst hjem, savner hun ham så voldsomt at hun ender med at overraske ham og møder op hos ham.

Jeg vil ikke skrive mere om hvad bogen handler om, da det skal være op til læseren selv.

Jeg kan varmt anbefale denne bog, det er en selvstændig bog i Fortabt i Aarhus serien, jeg vil anbefale du læser den i rækkefølge, men den kan sagtens læses uden.
L. Sherman skriver fantastisk og denne bog er ikke en undtagelse. 

Jeg giver denne bog fem ud af fem mulige ❤️❤️❤️❤️❤.


Tak til L. Sherman fordi jeg får lov til at være en del at dit forfatterskab. Det er en ære og jeg føler mig så beæret over at være en del af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar