mandag den 7. december 2020

Anmeldelse: Julia & Jack af Anna Lönnqvist

 


·                 Titel: Julia & Jack

·                 Forfatter: Anna Lönnqvist

·                 Sprog: Dansk

·                 Antal sider: 318

·                 Genre: Roman

·                 Originalsprog: Svensk

·                 Originaltitel: Julia och Jack

·                 Forlag: Palatium Books

·                 Oversætter: Elisabeth Bang-Nielsen

·                 Udkom på dansk: 2020

·                 Læst: november 2020

·                 Bedømmelse: 

 

Om bogen:

Det hele starter den weekend i New York. Egentlig er Julie rejst til USA for at være sammen med sin store kærlighed, som hun ellers kun har mulighed for at træffe i stjålne øjeblikke i sin lejlighed hjemme i Stockholm. Men da de møder Julias ekskæreste, Jack, er der ingenting, der går som planlagt.

I farten kommer Julia til at lade, som om at hun og Rickard lever et helt andet liv, end de faktisk gør. Nemlig det liv, som hun drømmer om, og Julia bliver konfronteret med, om hun egentlig stadig ønsker den fremtid, hun troede? Er der stadig følelser mellem hende og Jack? Og hvem var det egentlig, der svigtede hvem dengang?

Samtidig får Julias søster et brev, hvis indhold hun ikke har tænkt sig at afsløre for nogen – slet ikke Julia. Men da Julia gør en besynderlig opdagelse, bliver det sværere og sværere for hendes søster at holde på den familiehemmelighed, der risikerer at ødelægge alt.

 

Julia & Jack er en kærlighedshistorie om, når livet vendes på hovedet og kolliderer med drømmene. Om hvordan velbevarede hemmeligheder og løgne kan skabe misforståelser og dybe sår, som kan synes umulige at overvinde.

 

Min vurdering:

Det er første gang jeg læser noget af Anna Lönnqvist, så jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til. Og jeg må indrømme at jeg i den grad blev overrasket. Jeg er vild med historien.

Vi følger to hovedpersoner, Julia og hendes søster Petra, det er dog Julia vi mest følger.

Til at begynde med blev jeg irriteret på Julia, hun er sammen med en gift mand, der tydeligvis ikke vil gå fra konen og da det endelig går op for Julia, er hun ikke længe om at sige stop. Julia er en stærk kvinde der ikke lader sig slå ud for længe, hun kæmper og vinder også i sidste ende.

Det er så tydeligt at Julia aldrig er stoppet med at elske hendes x, Jack, og da de tilfældigt mødes i New York kommer følerne i den grad op til overfladen, men det er ikke altid følelserne er gengældte. Julia finder også ud af at med ærlig kommer du længst.

Hele historien rørte mig, og der skete hele tiden noget nyt jeg som læser, ikke lige var forberedt på. Jeg kan uden videre sende Julia og Jack videre med fem ud af fem. Det er en rigtig sød kærlighedsroman med op og nedture og ikke alt er uforudsigeligt. Jeg synes den ligger op til der med tiden godt kunne komme en to´er, men det må tiden vise om der gør.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar