Denne anmeldelse er for forlaget Palatium books
- Titel: Et sted inden i os
- Forfatter: Kajsa Ingemarsson
- Sprog: Dansk
- Antal sider: 354
- Genre: Roman
- Originalsprog: Svensk
- Originaltitel: Någonstans inom oss
- Forlag: Palatium books
- Oversætter: Rane Rørdam Knudsen
- Udkom på dansk: 2019
- Læst: December 2019
- Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️
Bagsiden af bogen:
Kan man vende tilbage, når det værste er sket?
Rebecka er en succesrig forretningskvinde, og hun lever i et tilsyneladende
lykkeligt ægteskab. Men hendes liv er havnet i et kaos, som driver hende til
det yderste. en sen efterårsaften står hun ved et rækværk på Fjällgatan i
Stockholm. Bag sig har hun en karriere, et ægteskab, succes og penge. Foran sig
har hun den glitrende by og for sine fødder en højde, som vil knuse enhver.
Rebecka har allerede truffet sin beslutning, men i samme øjeblik, det er for
sent, ombestemmer hun sig.
Historien kunne være slut her, men det er først her, den begynder. For
hvordan kan Rebecka gøre det hele godt igen? Ved sin side har hun Arayan, den
skytsengel, hun ikke tror på, og som hun til at begynde med ikke kendes ved.
Arayan forsøger at hjælpe hende til at forsone sig med sig selv, sit liv og
det, som første til hendes beslutning. Men Rebecka lytter ikke. Det eneste hun
vil, er at genforenes med sin mand, Mikael, og hun bliver ved hans side for at
redde deres forhold.
Da hun bliver ført sammen med nogle andre vildfarne sjæle, bliver hun
modvilligt klar over, at afstanden mellem hende og Mikael er dybere, end hun
har valgt at se, og i sin længsel efter nærhed tvinges hun til at konfrontere
sine rædsler og forestillinger om, hvad ægte kærlighed er. For Mikael rejser
Rebeckas død spørgsmålet om, hvorvidt han overhovedet har vidst, hvem hun var,
og jagten på svar fører ham længere og længere bort. Rebeckas mareridt er
blevet virkelighed, og hun kan intet gøre. Men måske findes der alligevel en
måde at lade kærligheden sejre på. For den, som finder modet til at sætte sin
elskede fri.
Et sted inden i os er en dyb, men også legende fortælling om liv og død. om en kærlighed, som
går forud for menneskers ønske om at eje hinanden, og om længslen efter
samhørighed og forsoning med det, som har været, men som ikke længere er.
Min anmeldelse:
Hvad gør man, når man har kastet sig ud i sit selvmord, men ombestemmer sig
i det det er for sent?
Rebecka har taget beslutningen om at hun ikke vil være i denne verden mere,
hvad grunden er må du som læser selv finde ud af. Men midt i springet fortryder
Rebecka og hun vil tilbage til sin elskede mand, Mikael. Hun elsker ham og vil
ikke undvære ham.
Jeg må indrømme at det har været en svær bog at læse. Den var længe om at
fange mig, men da den gjorde, var jeg fast besluttede på at jeg ville vide hele
deres historie, for jeg sad med en masse spørgsmål som jeg bare måtte have svar
på og jeg fik også svar på dem alle.
Der sker rigtig mange ting igennem bogen og man skifter mellem at være i
Rebecka og Mikaels tanker.
Det er meget tydeligt at Rebecka har planlagt sit selvmord og ikke bare
noget hun har planlagt fra det ene minut til det andet. Og det er tydeligt at
mærke at Mikael slet ikke havde set det komme, han sorg er så stor og tydelig
hele vejen gennem bogen, men han kommer heldigvis igennem den og er klar til at
se tingene og livet i et andet perspektiv, men savnet vil altid være der.
Ved Rebeckas begravelse møder Mikael, Sofia, Rebeckas søster og et bånd
bindes mellem dem.
Denne fortælling er ikke en man skal læse hvis man lige har mistet en eller
er i trist humør. Det er en trist og dyb fortælling, men smuk fortalt. Jeg må
også indrømme at jeg flere gange blev pænt sur og irriteret på Rebecka for
hvordan fanden kan man tillade sig at være så egoistisk. Og hun gør nogle ting
og tager nogle beslutninger, der bare ikke er i orden overfor Mikael
Det har været svært at skrive denne anmeldelse da for meget information vil
fortælle hele handlingen. Derfor er den noget kort i forhold til hvad jeg
plejer at skrive.
Jeg giver fire flotte ❤️❤️❤️❤️ for
denne fortælling og vil varmt anbefale den til andre.
Om forfatteren:
Kajsa Ingemarsson er født i 1965, og hun debuteret som forfatter i 2002.
Siden har hun udgiver syv bøger, som er oversat il mange sprog. I Sverige
udkommer hun på Forlaget Norsteds, som omtaler hende som en af forlaget mest
læste og elskede forfattere. Kajsa Ingemarsson arbejder også som manuskriptforfatter,
skuespiller og producer i radio- og tv-branchen, hvor hun blandt andet er en af
deltagerne i det populære radioprogram På minuten og producerer tv-programmet
Svagaste länken. Tidligere er Skæbnehjulet og Små gule citroner udkommet
på dansk.
Tak til Palatium books for dette anmeldereksemplar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar