torsdag den 23. april 2020

Anmeldelse: Pensionatet ved verdens ende af Camilla Davidsson





·         Titel: Pensionatet ved verdens ende
·         Serie: Emma #2
·         Forfatter: Camilla Davidsson
·         Sprog: Dansk
·         Antal sider: 311
·         Originalsprog: Svensk
·         Originaltitel: Pensionatet vid världens ände
·         Forlag: Palatium books
·         Oversætter: Lea Thume
·         Udkom på dansk: 2019
·         Læst: April 2020
·         Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤


Om bogen:

Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien. Vandringen har været en stor omvæltning, og hun er fast besluttet på at lægge karrierelivet bag sig og søge et liv med dybere værdier. Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af en ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle presset for at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til. 

Lønnen og prestigen er i top, men jobbet er krævende. Der er mange rejsedage, og nærmest uden hun selv bemærker det, synker Emma ned i den gamle følelse af stress og udbrændthed. Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö. Øens barske natur gør hende godt, og den indre ro begynder så småt at indfinde sig. 

Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går omkring i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår. Og så deler han Emmas interesse for klassisk musik og åndelig udvikling, og inden længe må Emma indse, at hun er forelsket. Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex. Han er en del af en gruppe sejlsportsinteresserede overklasse-stockholmere, som hænger ud på ferieøen. 

Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv. Og tingene bliver ikke lettere af, at sommeren nærmer sig sin afslutning, og det krævende Stockholm-liv truer i horisonten.


Min vurdering:

Vi er tilbage hos Emma, der ellers havde besluttede sig for at lægge karrierelivet bag sig. Men da hun bliver tilbudt en stilling ved et stort bureau, slår hun selvfølgelig til og hurtigt falder Emma tilbage til den stress og jag hun flygtede fra da hun tog på vandring.

Emma flygter igen fra det hele, denne gang til en lille ø. Her møder hun nye mennesker og finder ud af hvor dejligt livet kan være uden alt den stress og jag hun oplevede i Stockholm.

Endnu en skøn feelgood roman om Emma fra Camilla Davidsson. Jeg er vild med hendes måde at skrive på og jeg er vild med Emma, der på ny skal lære at finde sig selv og nye det små gode ting der en gang i mellem sker i hverdagen.

Jeg vil give Pensionatet ved verdens ende fem  ud af fem ❤❤❤❤❤.


Tak til Palatium books for dette anmeldereksemplar




Ingen kommentarer:

Send en kommentar