· Forfatter: Sarah Morgan
· Sprog: Dansk
· Antal sider: 347
· Genre: Roman
· Originalsprog: Engelsk
· Originaltitel: A Wedding in December
· Forlag: HarperCollins
· Oversætter: Julie Scheving
· Udkom på dansk: 2020
· Læst: Oktober 2020
· Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️
Om bogen:
I Aspens snedækkede landskab samles familien White ved den
yngste datter Rosies julebryllup.
De først ankomne
gæster er brudens forældre, Maggie og Nick. Deres datters bryllup er en
lykkelig begivenhed, som de glæder sig til at fejre, men de bærer på en
hemmelighed; de står nemlig selv på kanten af skilsmisse. Efter at have levet
hver for sig det seneste halve år er det sidste, de har brug for, at være
indespærret sammen i et uimodståeligt, romantisk vintereventyr.
Rosies storesøster
Katie gruer også for det kommende bryllup. Katie er bekymret for, at hendes
impulsive, godhjertede søster er ved at begå en stor fejltagelse, og derfor er
hun fast besluttet på at redde Rosie fra sig selv. Hvis bare den irriterende
flotte forlover, Jordan, ville lade være med at gå i vejen …
Bruden Rosie elsker
sin forlovede højt, men alligevel har hun fået kolde fødder. Men alle gæsterne
er jo ankommet, så hvordan skulle hun kunne fortælle dem, at hun er kommet i
tvivl? Mens den store dag nærmer sig med hastige skridt og følelserne står på
højkant, bliver denne jul én, familien White aldrig vil glemme.
Min
vurdering:
Endnu en gang har jeg fornøjelsen
af at læse og anmelde en bog af Sarah Morgan.
Jeg er vild med forsiden, du er
slet ikke i tvivl om at der er vinter, jul og kærlighed med i denne bog. Jeg er
vild med farverne.
Vi følger tre kvinder, Maggie der
er mor til, Katie (storesøster) og Rosie.
De er tre kvinder med tre vidt forskellige
romantiske forhold. Maggie og Nicks er på randen af at slutte, Katie har et
ikke eksisterende forhold og er faktisk slet ikke interesseret i et og slut har
vi Rosie, med et blomstrende og nyt forhold.
Men som altid sker der ændring og langsomt
mærker de selv at tingene ændrer sig. Sarah Morgan har virkelig formået at
beskrive hvordan disse tre kvinder håndterer deres følelser, der følger med disse
ændringer.
Som altid blev jeg med det samme
suget ind i historien og underholdt lige til sidste side. Vinterbryllup har
alt, hvad jeg elsker, i en god roman: romantik, charme, komedie og endda
følelser. Jeg kan varmt anbefale denne historie og sender den af sted med fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar