søndag den 5. maj 2019

Anmeldelse af Indtil Trevor

Denne anmeldelse er for Palatium Books.


  • Titel: Indtil Trevor
  • Serie: Indtil #2
  • Forfatter: Aurora Rose Reynolds
  • Sprog: Dansk
  • Antal sider: 244
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Until Trevor
  • Genre: New Adult Romance
  • Forlag: Palatium books
  • Oversætter: Camilla Engkjær Lauersen
  • Udkommer: Maj 2019
  • Læst:  Maj 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bog:

Trevor Mayson har en plan. Familiefirmaet skal bygges op, og om et par år, når han er færdig med at løbe hornene af sig, vil han stifte familie. Men så får han øje på hende. Lis Hayes er smuk, genert og alt, hvad han overhovedet kan ønske sig...... men hun passer ikke ind i planen.
Trevor afviser og ydmyger hende, så Liz glemmer ham og kommer videre i sit liv. Men Tervor har svært ved at glemme hende. Det virker lidt, som om jo mere han prøver at holde sig væk, jo mere intense bliver hans følelser for hende. Og presset bliver sværere og sværere for ham at modstå-.
Liz Hayes er færdig med at vente på Trevor, og hun er ikke det mindste interesseret i at blive ydmyget igen. Men Trevor gør det svært for hende at glemme ham, med sin insisterende, kærlige og altopslugende måde at være på.
Kan Trevor bevise over for Liz, at han er værd at forelske sig i igen, og er han klar til at ændre sine planer for at gøre plads til hende i sit hjerte?


Min anmeldelse:

Endnu en fantastisk bog om en alfahan der taber sit hjerte til en kvinde. Trevor har svært ved at finde ud af hans følelser for Liz. Han vil have hende og alligevel vil han ikke. Når han ser hende sammen med andre mænd reagere han ved enten at få vennerne til at gå over og forstyrre eller hans egne dates. 
Endelig tager Trevor sig sammen og så går det stærkt (lidt for stærkt, hvis du spørger mig, der skulle være lidt mere tilbageholdenhed fra Liz).
Man er slet ikke i tvivl om at Trevor er vild med Liz, selvom han selv ikke er helt sikker. 
Jeg manglede lidt spænding, men det skal jeg så ellers love der kom med hendes bror. Og igen sker der noget så den kvindelig hovedperson må flytte ind hos alfahannen.
Jeg tabte mit hjerte til Trevor, Liz mistede sin far i en ung alder, hun var hans et og alt, og hun forgudede ham, og på en måde får Trevor, Liz´s far med i frieriet, altså det rigtige frieri. Trevors frierier vil jeg ikke skrive om her, da det er et læserne selv skal læse. Jeg kan dog røbe så meget som at jeg synes det er fantastisk og jeg sad da selv med tårer i øjnene, ved nummer 2 frieri. 

Denne bog er også letlæselig og jeg slugte den på en dag. Jeg kan varmt anbefale Indtil Trevor, hvis man er til alfahanner, sex, kærlighed og spænding. 

Endnu en fantastisk bog fra Aurora og jeg ser frem til den næste i serien, Indtil Lilly.


Aorora Rose Reynolds:
New York Times, USA Today & Wall Street Journal Bestseller
Aurora er en rigtig navy brat. Hendes mand arbejder i USA Navy, og sammen med ham har hun boet over næsten hele USA - for tiden bor de sammen i Tennessee. Hun er gift med en alpha-mand, der elsker hendes så meget som mændene i hendes bøger elsker deres kvinder. Han giver hende alt den inspiration hun har brug for.

Når Aurora ikke skriver, så læser hun, eller går i biografen med sin mand. Ind imellem tager de på en weekendtur ud i det blå, eller hænger ud sammen med familien og vennerne: Hun holder af hverdagen og beundrer dens skønhed.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar