Denne anmeldelse er sponsoreret af Palatium Books
- Titel: En landsby affære
- Forfatter: Julie Houston
- Sprog: Dansk
- Antal sider: 339
- Originalsprog: Engelsk
- Originaltitel: A Village Affair
- Forlag: Palatium Books
- Oversætter: Camilla Engkjær Laursen
- Udgivet på dansk: 2020
- Læst: August 2020
- Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️
Om bogen:
Cassie Beresford har netop landet sit drømmejob som viceinspektør på den
lokale, idylliske
skole, Little Acorns. Så det eneste hun sådan set ikke har brug for, er at det til landsbyens velgørenhedsarrangement bliver afsløret, at hendes mand gennem 20 år har været hende utro. Han har haft en affære med en af Cassies allerbedste veninder, og som om det ikke var nok, må Cassie forholde sig til at blive udnævnt til inspektør for skolen. Det betyder blandt andet, at hun står forrest i kampen for at bevare skolen over for et hold aggressive investorer, der har planer om at jævne den traditionsrige skole og det smukke landskab omkring landsbyen med jorden til fordel for en ny superskole og lukrative boliger.
På trods af udfordringerne i Cassies liv er der også plads til hendes
elevers smittende
glæde, hendes store børns udvikling på godt og ondt, og hendes
uimodståelige familie og
venner. Og da støvet har lagt sig, opstår der en mulighed for, at
kærligheden kan blomstre
igen. Men det kræver, at Cassie kan give slip på den kontrol, som hun
ellers har mødt
livet med.
En landsbyaffære er en vidunderlig varm og morsom roman, som man hurtigt
bliver afhængig af.
Min vurdering:
En landsby affære, bare titlen i sig selv fangede noget hos mig, og indpakningen… Jeg er vild med forsiden af bogen. Den tiltrak mig med det samme.
Cassie opdager til sig
skræk at hendes ægteskab de sidste to år har været en løgn, samtidig skal hun
begynde et nyt job, der heller ikke lige er det du har sagt ja til, da nye
udfordringer venter.
Hun har en stor støtte i hendes to tilbageværende veninder samt hendes to børn, Tom og Freya.
Mens Cassie skal finde plads i byen som den nye konstitueret inspektør, på den lokale lilleskole, skal hun også finde sin rolle som alenemor samt kæmpe mod en entreprenør der har store planer om at udbygge byen og ødelægge den dejlige natur. Midt i det hele dukker der en ny mand op, men kan hun jonglere mellem familien, arbejdet og kærligheden? Kan hun få det hele til at gå op i en højre enhed OG hvordan takler man, når den man har kastet sin kærlighed til viser sig mår at være ens bror?
Læs En landsby
affære og find svarene.
Jeg fandt den en smule langtrukkende nogle steder, men mine varme anbefalinger til denne søde, hjertevarme og til tider triste roman, skal dog sendes af sted med fire ❤️❤️❤️❤️ ud af fem hjerter.
Om forfatteren:
JULIE HOUSTON har skrevet 6 romaner, der er udkommet i England. Og den 7.
er på vej. De første fem har allerede været bestsellere på Amazon.
Hun bor i det smukke Huddersfield i West Yorkshire, hvor alle hendes
romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet
og undervist i underskolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar