tirsdag den 29. oktober 2019

Anmeldelse: Vegas invitation af Ella-Maluca Floyd

Denne anmeldelse er for forlaget Nelumbo



  • Titel: Vegas invitation
  • Serie: Tør du #2
  • Forfatter: Ella-Maluca Floyd
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Erotisk og psykologisk roman
  • Forlag: Nelumbo
  • Udkommer: Novemeber 2019
  • Læst: Oktober 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️


Bagsiden af bogen:

Julen står for døren. For første gang oplever Vega, at alt spænder ben for hende i den højtid, som hun ellers værdsætter utrolig meget. Da der tikker en belejlig invitation ind i hendes mailboks, bliver hun fristet. Alligevel skubber hun sin første indskydelse væk og dropper fristelsen, men da det kommer Emma Jo og Kendra for øre, er det den oplagte udfordring. Hvad mon en ferie på en solrig og hed destination kan resultere i, når rejsemakkeren gemmer på en blød og omsorgsfuld personlighed under den lækre og utilnærmelige facade? Den stilfulde, karrierebevidste og inkarneret singlekvinde kan ikke modstå økonomichefen, Benedict, da hun for alvor lærer ham at kende. Trods af deres selvvalgte singlestatus kaster sig ud i et forhold. Men kærligheden bliver sat hårdt på prøve, efter Vega bliver udsat for et brutalt overfald. Hun bliver plaget af grusomme mareridt, som hen ad vejen også forfølger hende i de vågne timer. Efterhånden kan hun ikke stole på sin egen dømmekraft. Det går op for hende, da hun stirrer sin værste fjende dybt i øjnene – sit eget spejlbillede.

Tør du tage med Vega på jagten efter kærligheden og sig selv? Forbered dig på en psykologisk spændingsroman spædet godt op med kærlighed, sex og venskaber.

Vegas Invitation er efterfølgende til Kendras Blind Date, hvor vi mødte de tre veninder Kendra, Vega og Emma Jo. Kvinderne er udfordrer jævnligt hinanden for at bringe til ekstra krydderi på tilværelsen – på godt og ondt. I 1. bind af Tør du-serien fik Kendras udfordring fatale konsekvenser, men på trods af det giver hun stafetten videre i Vegas Invitation.   

Min anmeldelse:

Vi er tilbage i Tør du serien og denne gang er det Vega vi følger.

Vega er træt af julen stress og jag, hun skriver derfor for sjovt til sin nye økonomichef, Benedict, at hun hellere end gerne pakker en kuffert og tager med ham på ferie. De har flirtet en del den sidste tid.
Vega bliver noget overrasket da Benedict skriver tilbage at han gerne vil have hende med. Vega fortæller selvfølgelig veninderne, Kendra og Emma om hans forslag, hvilket gør at de udfordrer hende til at tage med ham.

Derfor rejser Vega nu med Benedict, en mand hun knapt kender til Senegal. Der er knald på ferien, med hygge, drinks, god mad og sex.

Benedict gør det tydeligt at han ikke er interesseret i et forhold hvilket Vega fuldt ud forstå. Men det ender alligevel med de springer ud i forholdets glæder.

Der begynder at ske underlige ting omkring Vega og hun begynder at tro hun er helt fra den. 
Desværre viser det sig, at det ikke er Vega den er gal med. Men hvad det er vil jeg gemme til læseren.

Denne bog får min varmeste anbefalinger og jeg sender den afsted med fem  ud af fem.


Det er en bog fyldt med kærlighed, venskaber, sex og tragedier. Men alt er beskrevet smukt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar