fredag den 4. oktober 2019

Føranmeldelse af Du Var Min af L. Sherman

Denne anmeldelse er for Augusta Publishing 



  • Titel: Du Var Min
  • Forfatter: L. Sherman
  • Sprog: Dansk
  • Genre: Voksen romance
  • Forlag: Augusta Publishing
  • Udgivelsesår:  November 2019
  • Læst: September 2019
  • Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️

Bagsiden af bogen:

”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min.”

Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet.
Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon.
Hvor gammel var Alma?
Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af.
Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne.
Den duft, hvad var det, der duftede af?
Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans ”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind.

Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid.
I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk.


Min anmeldelse:

Jeg havde på forhånd fået at vide af Ulrika, at denne bog ikke var som de andre, hun har skrevet. Som hun selv sagde, ”Den er lidt anderledes end de andre bøger, lidt langsommere og hovedpersonerne ikke hinandens oplagte Happy Ever After - men jeg knuselsker deres umulige tiltrækning”.
Og jeg kan kun give Ulrika ret. Historien er noget langsommere, men det er fedt. Selve historien er ikke langtrukkende, den er tilpas. Og den måde Ulrika går tilbage i tiden, og fortæller om Karl og Sofie, er så bjergtagende og fangede mig med det samme. Jeg var nødt til at læse videre og finde ud af deres historie. Jeg sad hele tiden med en fornemmelse af at der ville ske noget, og da den gjorde, var det ikke som jeg havde troet. Jeg vil ikke skrive det her, da det vil ødelægge oplevelsen ved at læse bogen.
Jeg er helt og andel forelsket i vores to hovedpersoner, Alma og Victor. Lige som de endelig får hinanden, må de slippe hinanden igen.
Victor kunne ikke drømme om at være sin kone Mira, utro og da det alligevel er ved at ske, trækker han sig. Og da følelserne for Alma bliver så voldsomme at han ikke kan være i egen krop, gør han det helt rigtige og fortæller Mira om det. Det har den perfekt skilsmisse.
Alma er forlovet, med Kim. Hun har så svært ved at finde ud af sine følelser over for det hele og da Kim skrider tager hun på sin livs rejse for at slikkes sine sår. Og hvor den går hen og hvad der sker, det må i læse i bogen.
Christian og Frederik, er nogle fantastiske drenge, og det er så tydeligt de forguder deres far. De hjælper til og med at han skal finde sammen med Alma, lige efter skilsmissen fra Mira.

Den her bog kan koges ned til fire ord; velskrevet, bjergtagende, sørgmodig og fængslende.
Og så bekræfter den mig i, at vi alle har en soulmate, men nogen må desværre kæmpe hårdere for at nå den end andre.
Jeg kan uden tvivl give fem ️ ud af fem . Samtidig vil jeg gerne give mine varmeste anbefalinger til denne bog og forfatter. Det er tydeligt at Ulrika har undersøgt tingene grundigt inden de er kommer med i bogen.

Jeg vil glæde mig til bogen udkommer, så den kan komme med i min bogsamling.


Tak til Augusta Publishing for dette anmeldereksemplar 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar